Bronze i Nordisk mesterskab
190117-BVK-Frederiksberg-Eva-hævning-Visler.jpg
Anfører og hæver Eva Bang Foto: Vislerphoto
SPORT. Brøndby Volleyball Klub kom hjem fra Nordic Club Championship med et sæt bronzemedaljer

Søndag d. 10. februar spillede Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder bronzekamp ved Nordic Club Championship.
Nordic Club Championship har deltagelse af seks hold, der starter med at spille i to grupper.
Brøndby vandt første kamp mod islandske KA, som Brøndby intet kendskab havde til på forhånd. Det blev en intens kamp, der dog blev vundet i tre sæt med cifrene 25-20, 25-23 og 25-19.
Anden kamp blev flyttet frem på grund af et forsinket fly fra Norge, så Brøndby fik en meget kort pause. De vandt dog alligevel i tre sæt over Oslo.
I semifinalen ventede arrangørklubben Engelholm. Langt hen ad vejen var det en god og velspillet kamp, men Brøndby havde flere downperioder end Engelholm og de blev hårdt straffet, så det endte med et 1-3 nederlag. Engholmene endte med at vinde finalen.
I bronzekampen var det igen Oslo, der stod overfor Brøndby og igen blev det en 3-0 sejr. Der var ikke noget, der tydede på, at skuffelsen fra lørdagens semifinale havde lagt en dæmper på spillelysten og Oslo virkede også opsatte på at få revanche.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top