Data gør fodbold smuk
Forsidefoto.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
SPORT. Matthias Borst er performanceanalyse-medarbejder i Brøndbyernes IF. Det er hans opgave at se systemet i de ting, der fungerer og i de ting, der ikke gør. Han mener, data kan gøre spilfilosofien stærkere i Brøndbyernes IF

Det smukke ved fodbold er tilfældigheden. Men det er naturligvis samtidig forbandelsen.
Tag nu for eksempel spillerne på Brøndbyernes IFs Superligahold. De træner dagligt de samme spilsystemer, opstillinger og løbemønstre, så de kan finde hinanden i løbet af en kamp uden at tænke over det.
Den daglige træning har med andre ord det endelige, uopnåelige mål at skære tilfældigheden ned til et absolut minimum.
Men så sker det alligevel, når træningen bliver byttet ud med kamp, og Brøndby Stadion er klædt i gult og blåt, at der sker noget, der ikke burde ske, eller som rettere ikke er indøvet, og som spillerne ikke kan kontrollere.
I det øjeblik, når tilfældigheden går i blå-gul retning, viser fodbolden sig fra sin smukkeste side.
I andre situationer, og lad sidste sæson være glemt, så er fodbolden forfærdelig, fordi tilfældigheden tager kontrol over spillet.

Før, under og efter
At det er et grundvilkår i fodbold, er de naturligvis godt klar over i Brøndbyernes IF.
Men ikke desto mindre har de ansat en mand, hvis arbejde det i princippet er at begrænse tilfældighederne. Eller i hvert fald at sætte dem i system, i det omfang det overhovedet er muligt.
Matthias Borst hedder han, og da Alexander Zorniger havde første arbejdsdag som cheftræner i Brøndbyernes IF i juni 2016, tog han Matthias Borst med til klubben.
Fordi de to har arbejdet tæt sammen, da Alexander Zorniger var træner i VfB Stuttgart, og fordi Matthias Borst personificerer noget af det nye, Alexander Zorniger var ansat til at tilføre Brøndbyernes IF, nemlig en mere systematisk tilgang til spillet. Selv betegner Matthias Borst arbejdet som performanceanalyse-medarbejder, som et job, hvor han gør arbejdet for Alexander Zorniger og det øvrige trænerteam mere overskueligt. Et arbejde, der begynder inden kampstart:
– Før en kamp laver jeg en modstanderanalyse, som træneren får. Jeg laver også video om modstanderens spillestil. Min assistent og jeg fremlægger oplysningerne for trænerne, så der kan laves en spilleplan, hvoraf det fremgår, hvad der kan gøres imod et konkret hold.
Når så de blå-gule sætter gang i spillet på banen, holder Matthias Borst øje med dem igennem et kamera:
– Under kampen har jeg et livestreamsignal på min computer, hvor jeg kan samle informationer og sende dem ned til assistenttræneren Mattias (Jaissle, red.) Pausen begynder altid med, at jeg giver en kort feedback til Alex (Alexander Zorniger, red.), ligesom jeg viser udvalgte episoder til spillerne med henblik på, hvad der kan gøres bedre i anden halvleg.
Endelig er der også opgaver, når det sidste fløjt har lydt:
– Efter kampen har vi efterkamp-analyse, hvor vi ser på, hvad der var godt, og hvad der ikke var. Hvad vi skal udvikle på og hvad vi skal ændre.
Med andre ord forsøger Matthias Borst før, under og efter en kamp at finde frem til den røde tråd i spillet, både for holdet og de enkelte spillere.

Noget andet i Danmark
Danskere har generelt den opfattelse, at tyskere er mere systematiske og ordningsfokuserede end danskerne.
En fordom, der nok siger mere om danskerens selvsyn, end den gør om tyske karaktertræk.
Men sandt er det dog, at et mere systematisk syn på fodboldspillet fulgte med, da tyskerne Alexander Zorniger og Matthias Borst gik ind ad døren på Brøndby Stadion i 2016:
– Det har været sådan i Tyskland i flere år, men er stadig meget nyt i Danmark. I Danmark er holdningen måske, at trænerne skal være ansvarlige for alt. Tanken bag dette er, at træneren er overordnet ansvarlig for det hele, men at der så er forskellige personer, der har ansvar for forskellige områder, for eksempel fysioterapeuten. På samme måde er analysespecialisten ansvarlig for analysen, siger Matthias Borst.
Faktisk er Brøndbyernes IF kun en af tre danske klubber, i modsætning til alle tyske klubber i 1. og 2. Bundesliga, der praktiserer denne tilgang til spillet:
– I Stuttgart var der fem analysemedarbejdere. I Danmark er det kun AGF og Nordsjælland, der har analysemedarbejdere.

Flere møder for spillerne
En mere systematisk tilgang til fodboldspillet, eller om man vil: Et større fokus på indsamling og brug af data, kan vise sig på mange måder.
Lige nu er det bedste eksempel dog, mener Matthias Borst, at små videoklip er en væsentlig del af fodboldhverdagen i forbindelse med kamp og træning.
Noget spillerne har kunnet mærke:
– For spillerne er en af de store forandringer, at vi holder flere møder. Nu laver vi for eksempel post kamp-analyse efter hver kamp, og vi taler mere individuelt med spillerne. Det giver også dem mulighed for at komme og bede om noget feedback.
I det hele taget bliver spillerne konstant mindet om, hvad der har været godt og hvor der skal arbejdes endnu hårdere:
– Vi har sat et stort fjernsyn op i omklædningsrummet, så de efter en kamp kan se alle deres klip. Desuden får de klippene på deres telefon, sammen med oplysninger om modstanderen. Så den store forskel er nok, at de får flere informationer og holder flere møder.
Sådan må det nødvendigvis være, siger Matthias Borst, når træneren ikke længere bliver opfattet som altvidende:
– Hvis det kun er træneren og assistenttræneren, der skal kontrollere alt, har man ikke ressourcerne til det. Men netop på grund af de øgede ressourcer, har vi mere tid til at tale med den enkelte spiller.

Samle til et system
De seneste år er det blevet tydeligt, at livet på mange måder kan gøres op i data.
Ligeledes er det blevet understreget, at store enheder, som for eksempel sundhedsvæsenet, har mange forskellige data om danskerne. Samtidig har det også vist sig, at man har haft svært ved at samle disse data i et fælles sikkert system, så arbejdet med den enkelte patient bliver lettere, fordi forskellige enheder har adgang til de samme data.
Nu er Brøndbyernes IF naturligvis ikke det danske sundhedssystem. Heldigvis. Alligevel har klubben stået i en lignende situation, altså at forskellige faggrupper omkring truppen har haft forskellige data, som andre faggrupper ikke har haft adgang til.
Noget Matthias Borst har arbejdet på at ændre:
– Vi bruger Sport One fra SAP, og idéen er at samle forskellige systemer til et. Så for eksempel fysioterapien, spejderne og trænerne ikke som tidligere har hver deres system. Nu kan fysioterapeuterne lægge en analyse ind i systemet, som Alex får med det samme på telefonen. Dermed kan han være opmærksom på en spillers skade. Ligeledes er der en datahistorie for den enkelte spiller, som kan bruges i efterkritikken efter en kamp. Det har ingen indflydelse på, hvad der sker på banen, men det sparer os for tidsspilde i forholde til kommunikation og i forhold til at finde de rette ting at gøre.
Data styrer altså ikke spillet på banen, men støtter det, der i forvejen sker:
– Fysioterapien får hver uge en rapport fra lægestaben, der fortæller, hvor mange skadede spillere, vi har, og hvilke problemer, der er. For eksempel om det har noget med musklerne at gøre eller er sket i forbindelse med kontakt. Så kan vi se på, hvad vi skal udvikle på.

Også modstanderen
Der rejser sig et naturligt spørgsmål: Hvad med modstanderens data? Er der ikke meget vundet ved at fokusere på modstanderens data?
Et spørgsmål uden et enkelt svar, siger Matthias Borst:
– Data afhænger også af spillestilen. Hvis man er et meget boldbesiddende hold, vil man have en høj procentvis boldbesiddelse. Mens andre hold, for eksempel Horsens, der ofte sparker bolden fremad, ikke vil have en høj grad af boldbesiddelse. Dermed er det ikke nødvendigvis vigtigt at sammenligne vores data med modstanderens data, fordi der er forskellige spillestile. Vi bruger således mest data til at sammenligne os selv med os selv.
Der er dog bestemte spilsituationer, hvor det giver god mening at inddrage data om modstanderen:
– Vi ser blandt andet på alle modstandernes straffespark og laver en statistik over, hvor en spiller vil skyde. Det gør vi i flere aspekter af spillet. Men det er vigtigt, at det understøtter vores egne data. Der er stadig så mange usikkerhedsmomenter i en kamp, så man skal være varsom med at stole blindt på data.

En succes?
Dermed er vi fremme ved det store spørgsmål: har det haft betydning for Brøndbyernes IF? Har den mere systematiske tilgang til fodboldspillet ført til mere succes for Brøndbyernes IF?
– Hvad er succes? Vi er blevet nummer to de sidste to sæsoner, og vi vandt pokalen sidste år. Man kan i hvert fald sige, at det har hjulpet os, blandt andet i forhold til udviklingen af spillerne. Men vi kan ikke sige, at dette har været udslagsgivende i sig selv.

Brøndbyernes IF ligger efter 20 runder på tredjepladsen i Superligaen med 30 point.
Holdet spiller sin første kamp efter vinterpausen den 10. februar på udebane mod FC Nordsjælland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top