Dejlig er norden
DEBAT. Af Airi Jensen og Preben Jensen, Skellet 5, 2600 Glostrup

I 2019 kan Foreningen Norden fejre sit 100-års jubilæum. Det starter i DR’s koncerthus den 15. april med et gallashow. Rundt om i landet har mange kommuner taget initiativ til at markere jubilæet med kulturelle arrangementer med nordisk islæt.
Hvad mon Glostrup Kommune vil invitere os til? For at styrke det nordiske samarbejde.

 

Svar:
Hvad kan vi samarbejde om?

Af
Dan Kornbek Christiansen (K), Formand for
Kultur- og Fritidsudvalget

Det er rigtigt, at Foreningen Norden fejrer sit 100-års jubilæum i år, og tillykke med det.
Men hvordan kan Foreningen Norden være med til at gøre Glostrup til et bedre sted at leve, bo, arbejde og drive erhverv i?
Som konservativ lokalpolitiker er mit fokus 100 pct. på Glostrup.
For mig gælder det om, at vi kan sikre, at vi får en stærkt vækst og et godt erhvervsliv samt et rigt og spændende kultur-, idræts-, fritids- og foreningsliv. Derfor er jeg selvfølgelig også meget optaget af vores fælles nordiske kulturarv, vores historie, og den måde vi har opbygget vores samfund på samt den måde vi i fællesskab og hver for sig, ser på fremtiden på.
Selvfølgelig kan og skal vi lære noget af hinanden, men som udgangspunkt er jeg glad for og tryg ved den danske model, og den måde vi i Samarbejdsgruppen nu er begyndt at gøre tingene på, her i Glostrup Kommune.
Jeg er rigtig meget optaget af, at vi som kommune indgår i gode samarbejder med landsdækkende, regionale og kommunale foreninger, interesseorganisationer og virksomheder mm.
Mit fokus er dog på, hvordan og hvorledes vi skaber størst muligt nytte og værdi for alle os der bor og lever i Glostrup. Hvordan og hvorledes får vores børn, unge, vores ældre og os midt i mellem, den størst mulige gælde ud af, at en forening som Norden fylder 100 år?
Det kunne være spændende at høre mere om, og derfor vil jeg gerne indbyde Foreningen Norden til et møde da jeg synes at det kunne være spændende, at se og høre hvad vi evt. kan samarbejde om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top