Døgnrapporten
døgnrapporten.jpg

Indbrud i lejlighed
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Solkær i Brøndby sket mellem lørdag den 2. februar kl. 16.00 og mandag den 4. februar kl. 17.30. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Sigtet for overtrædelse af færdselsloven
BRØNDBY.
Lørdag den 2. februar kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Brøndby. En 37-årig mandlig, ukrainsk bilist skulle foretage et venstresving i et lyskryds, hvor han påkørte en modkørende 43-årig mandlig bilist. Den 37-årige blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, som han erkender. Ingen kom til skade under hændelsen.

Sigtet for spirituskørsel
GLOSTRUP.
En politipatrulje kørte lørdag den 2. februar kl. 00.50 til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Frederikssundsmotorvejen ved Glostrup, hvor en 32-årig kvindelig bilist var blev påkørt bagfra i et lyskryds. Den ukendte bilist flygtede fra stedet, hvorfor kvinden kontaktede politiet. Det lykkedes en hundepatrulje at standse bilisten – en 16-årig dreng, som blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han erkender delvist.

Sigtet for butikstyveri
BRØNDBY.
En politipatrulje kørte lørdag den 2. februar kl. 19.25 til en anmeldelse om butikstyveri fra supermarked på Nygårds Plads i Brøndby. Personalet havde tilbageholdt en 49-årig litauisk mand, idet han havde stjålet chokolade, tandpasta og shampoo. Manden blev sigtet og anholdt for butikstyveri, som han erkender.

Sigtet for spirituskørsel
GLOSTRUP.
Mandag den 4. februar kl. 21.25 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Nordre Ringvej i Glostrup. En 57-årig mandlig bilist havde påkørt en 54-årig kvindelig bilist bagfra, hvorfor kvinden kontaktede politiet. Patruljen skønnede manden alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden erkender.

Indbrud i villa
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket torsdag den 7. februar mellem kl. 18.00 og kl. 22.25 på Muldager i Brøndby. En rude var knust, og diverse smykker var stjålet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top