En madklub for mænd
HLA_9839.jpg
Sidste år i april var der spis sammen-arrangement i Pensionisthuset Møllen. Nu er der igen spis sammen-arrangement. Denne gang er det Mænds Mødesteder, der står bag det nye initiativ. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Nyt initiativ inviterer Brøndbys mandlige seniorer i madklub i Pensionisthuset Møllen i Brøndbyvester

Mænds Mødesteder i Brøndby har som noget nyt, indgået et samarbejde med pensionisthusene i Brøndby om at starte en madklub for mandlige seniorer i Pensionisthuset Møllen i Brøndby.
Mænds Mødesteder holder normalt til i deres eget hus i Brøndby Strand, hvor de laver mange forskellige aktiviteter, som for eksempel sport, petanque og madlavning. Og netop madlavningen er en af de aktiviteter som mændene er allergladest for.
– Vi får nogle gode snakke over madlavningen mand til mand. Samtidig får vi masser af ny inspiration til madlavningen derhjemme og så har man jo noget at overraske konen, kærsten eller gæsterne med, fortæller Bent, der er frivillig i Mænds Mødesteder.
Derfor er Bent også glad for samarbejdet med pensionisthusene om etableringen af en madklub i Brøndby, som giver endnu flere mænd mulighed for at deltage.
– Man behøver ikke være god til at lave mad eller finde på retter, alt det finder vi ud af i fællesskab. Vi betaler hver 50 kr. pr. gang til den mad, vi laver og så skiftes vi til at købe ind, det fungerer godt, forklarer Bent, som glæder sig til at byde en ny gruppe mænd velkommen i den nye madklub i Brøndbyvester.

FAKTA
Madklubben i Pensionisthuset Møllen starter den 26. marts 2019. Interesserede kan tilmelde sig hos Camilla Westerback, tlf. 40 14 89 74, camwe@brondby.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top