Jubilæumskoncert i jazzklubben
jazz.jpg
Den 16. februar har Brøndby Jazz Klub 40 års jubilæum. Det bliver fejret i Kulturhuset Brønden. Foto: Pressefoto
BRØNDBY. Lørdag den 16. februar fejrer Brøndby Jazz Klub 40 års jubilæum. I den forbindelse går den første formand på scenen for at spille

Det er med stor glæde, at Brøndby Jazzklub kan fejre 40 års fødselsdaglørdag den 16. februar, hvor der bliver spillet op til den helt store oplevelse. Swing Cats spiller op til fest og dans i løbet af aftenen. Et forrygende orkester, der spiller alt fra New Orleans jazz til Rock’n’Roll.
Det vil sige Swing, Boogie Woogie, Jump og Blues, og 50’er og 60’er numre er også på programmet.
Musikerne er Søren Sørensen, tenorsax og baritonsax; Niels Holleufer, el-guitar; Peter Sørensen, el-bas; Claus Lauesen, trommer; Søren Kirk, trompet. Men inden da, er der, hvis man deltager i spisningen, mulighed for at høre et orkester, der har fået arbejdstitlen Øresund Jazz.
Bag navnet gemmer sig klubbens første formand og bestyrelsesmedlem Hans K. Pedersen og Ole Olsen, som har fundet tre andre kendte jazznavne.

Man kan se mere på jazzklubbens hjemmeside.
Det hele foregår i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top