Marie Carmen Koppel i Glostrup Kulturhus
DSC01348.jpg
Marie Carmen Koppel indviede det nye lydsystem i Glostrup Bio. Foto: Claus Lehmann Munch
GLOSTRUP. Glostrup Bio har fået nyt lyd- og lyssystem, der blev indviet fredag aften af Marie Carmen Koppel

Glostrup Bio er både byens biograf og koncertsted. I starten af februar blev der opsat et nyt lyd- og lyssystem til brug ved koncerter. For de cirka 120.000 kr., som Sofarækken har finansieret, er der købt nye højttalere og subwoofer samt et lyssystem, der kan sende alle mulige farver ud over scenen. Det hele styres fra nyanskaffede mikserpulte. Glostrup Kulturhus og Glostrup Bio lever dermed op til de højeste forventninger fra såvel publikum som de optrædende.
Det nye lyd- og lysudstyr blev indviet 8. februar, da Marie Carmen Koppel med sit band indtog scenen. I Glostrup Bio var der maksimal mulighed for at yde de smukke soul- og gospelsange fuld retfærdighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top