Tanterne strikker løs
Strikketanter-040219-13.jpg
Mandag blev det nye strikketanteprojekt i SFO’en på Egholmskolen skudt i gang, Dermed har endnu et generationsmødeprojekt i Vallensbæk set dagens lys.
VALLENSBÆK. Mandag den 4. februar havde en gruppe frivillige strikketanter første SFO-dag på Egholmskolen

Der vil være gang i strikkepindene, når der indtil sommerferien vil være frivillige Strikketanter i Egholmskolens SFO.
Strikketanterne skal giver børnene mulighed for at fordybe sig og lære klassiske håndarbejdsdyder som strikning, hækling og broderi.
Første Strikketante-dag, mandag den 4. februar, blev markeret med en tale til børn af Morten Schou Jørgensen (K), formand for Børne- og Kulturudvalget, hvorefter garnet blev klippet, så strikketanter og børn kunne gå i gang med at strikke.
Idéen til Strikketanterne kommer fra SFO’en selv, som kunne se et ønske fra børnene om at lære at strikke og hækle.

FAKTA
Projektet Strikketanter er opstartet i et samarbejde mellem SFO’en på Egholm­skolen, Seniorhuset Kors­agergård og Center for Sundhed, Kultur & Fritid, Vallensbæk Kommune.
Alle mænd og kvinder over 18 år kan blive Strikketanter eller -onkler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top