To biler røvet i Brøndby Strand på en nat
bilbrand.jpg
En røvet bil, der senere blev brugt i et andet røveri, er blevet afbrændt i Brøndby Strand. Foto: presse-fotos.dk
BRØNDBY. To mænd har fik frarøvet deres biler natten mellem mandag og tirsdag i Brøndby Strand. Den ene blev efterfølgende brændt af mens den anden blev smadret i en grøft. Politiet har signalement af gerningsmændene

Et dramatisk forløb udspillede sig natten mellem mandag og tirsdag i Brøndby Strand. Københavns Vestegns Politi er stadig i gang med efterforskningen, men her er, hvad vi ved ind til videre.
Mandag den 11. februar klokken 23.00 havden en 40-årig mand lige parkeret sin bil i en parkeringskælder i Kisumparken i Brøndby Strand. Han var i gang med at samle sine ting, da en mand med kniv åbnede døren og hev den 40-årige ud af bilen. Hans pung og nøgler blev taget, og to andre mænd tog fat i ham og pressede ham op mod væggen. Mændene truede ham på livet og pressede en skruetrækker ind i siden af manden. De tre personer kørte væk i den 40-åriges bil. Manden kom ikke til skade under episoden.

Røveri nummer to
To timer senere, da klokken var blevet 00.58 den 12. februar, blev en 31-årig mand også udsat for røveri, denne gang på Kettehøjvej i Brøndby Strand, hvor han fik stjålet sin bil.
Bilisten var ved at finde en parkeringsplads, da en blå bil med tre mænd kørte ind foran ham. En mand henvendte sig til den 31-årige og truede ham med en pistol fra lommen samt råbte, at han skulle gå ud af bilen. Manden satte sig i bilen og kørte væk. De to andre mænd fulgte efter i den anden bil. Den 31-årige fandt senere sin bil smadret og kørt ned i en grøft samt den blå bil i brand.

Sammenhæng
Københavns Vestegns Politi kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng mellem de to sager, og at den blå bil, der blev brugt ved røveri nummer to er den bil, der blev røvet i røveri nummer et og senere blev afbrændt.
Der bliver efterforsket i sagen og Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

FAKTA
Gerningsmændene

De tre mistænkte gerningsmænd beskrives som:
A: Mand på ca. 20 år, 160-165 cm. høj, spinkel i kropsbygning, mellemøstligt udseende, brun i huden, glatbarberet. Han var iført en sort hue, sort hættetrøje og sort jakke
B: Mand på 20-25 år, 160-165 cm. høj, almindelig af bygning, mellemøstligt udseende, brun i huden, sort, trimmet fuldskæg på ca. 10-15 cm.. Han var iført en sort hue, sort hættetrøje og grå dunjakke.
C: Mand på 20-25 år, 185 cm. høj, kraftig kropsbygning, mellemøstligt udseende, brun i huden. Han var iført hue, hættetrøje og mørk dunjakke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top