Vinterferieaktiviteter i Brønden
BRØNDBY. I uge 7 kommer det til at summe af liv og glade dage i Kulturhuset Brønden, når Musikskolen og Ungdomsskolen arrangerer KulturLAB for alle mellem 6 og 18 år

Uanset om man er til elektronisk musik, dans, sammenspil, streetart, rap, spoken word, design eller kunstmaling vil der være mulighed for det i Kulturhuset Brønden i vinterferien.
Tirsdag, onsdag og torsdag er der mulighed for at spille musik, ligesom der hver dag er stort kreativt design- og kunstværksted.
Derudover er der tre særlige indslag på programmet. Tirsdag er dansens dag, onsdag fylder en Master Drummer fra Togo, Brønden op med trommer og underviser i afrikansk trommedans, og torsdag afholder streetartisten Cheeky en graffitiworkshop i teltene udenfor kulturhuset.

Alle børn og unge mellem 6 og 18 år er velkomne, og alle aktiviteterne er gratis.
Du kan se det samlede program for ugen på www.oplevbrondby.dk eller finde KulturLAB på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top