Brøndby Strand Skole bortviser lærer
BRØNDBY. En lærer på Brøndby Strand Skole er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning, efter at nogle elever har følt sig antastet via en social netværkstjeneste

En mandlig lærer er i sidste uge blevet bortvist fra Brøndby Strand Skole.

Det fremgår af en meddelelse, som skoleleder Rikke Rubek har sendt rundt til forældrene via den digitale samarbejds- og læringsplatform Skoleintra. I beskeden til forældrene skriver skolelederen:

– Der har været en sag med en lærer, hvor nogle elever har oplevet sig krænket via sociale medier. Det har skolen handlet på, og der er truffet personalemæssige foranstaltninger, hvilket betyder, at pågældende lærer er bortvist og ikke kommer mere på skolen.

Folkebladet har været i kontakt med Brøndby Strand Skole og skoleleder Rikke Rubek, der på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere sagen yderligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top