Døgnrapporten
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 10 og 11

Indbrudstyv stjal habitter
GLOSTRUP.
Lørdag den 9. marts mellem kl. 16.30 og kl. 22.45 var der indbrud i en villa på Krogengen i Glostrup. Et vindue var opbrudt, og flere computere, kontanter til et større beløb, parfumer samt flere habitter var stjålet.


Indbrud i villa
VALLENSBÆK.
Fredag den 8. marts mellem kl. 10.00 og 14.30 skete der et villaindbrud på Vallensbæk Strandvej. En havedør var opbrudt, og en computer var stjålet.


68-årig mand uden kørekort
BRØNDBY.
Tirsdag den 12. marts kl. 07.13 standsede en politipatrulje en 68-årig mandlig bilist på Park Allé i Brøndby. Manden var administrativt inddraget førerretten, hvorfor patruljen sigtede ham for kørsel uden førerret. Han erkender.


Tyveri fra varebil
GLOSTRUP.
Mellem søndag den 3. marts kl. 06.00 og mandag den 11. marts kl. 09.45 skete et tyveri fra en hvid Fiat Talento varebil på Brøndbyvestervej i Glostrup. Der var skåret hul over låsen på en skydedør, og diverse el- og håndværktøj var stjålet.


Indbrud i villa
VALLENSBÆK.
Københavns Vestegns Politi har modtaget en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem onsdag den 6. marts kl. 09.00 og mandag den 11. marts kl. 13.25 på Torbenfeldvej i Vallensbæk. Et vindue var opbrudt, og et tv, diverse kontanter samt et ur var stjålet.


Tyveri fra varebil
GLOSTRUP.
Mellem torsdag den 7. marts kl. 18.00 og fredag den 8. marts kl. 06.30 skete der et tyveri fra en hvid Renault Traffic varebil på Stadionvej i Glostrup. Bagdøren til varerummet var opbrudt, og alt el-værktøj var stjålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top