Fastelavn fejret
IMG_1384.jpg
I Helligtrekongers Kirke var der fastelavnsgudstjeneste. Foto: Helligtrekongers Kirke
HELE OMRÅDET. I sidste uge er fastelavn blevet fejret på forskellig vis i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk

Det har vrimlet med prinsesser, riddere, robotter og alt muligt andet til fastelavnsfester rundt omkring i løbet af sidste uge. I grundejerforeninger, institutioner, skoler, i Glostrup Shoppingcenter og en masse andre steder er der nemlig blevet holdt fastelavn.
Et af de steder, hvor der var et lidt særligt arrangement, var i plejeboligerne Højstruphave i Vallensbæk. Her fik både børn og voksne sig en på opleveren, da daginstitutionen Stien var på besøg.
Børnene mødte op, klædt ud som alt lige fra ninjaer og batmænd til flotte prinsesser.
Og så blev der ellers slået katten af tønden. I Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk var der også et særligt arrangement.
Arrangementet startede med en Fastelavnsgudstjeneste med præst Sofie Lindegaard. Hun brugte ”Djævlen frister Jesus i ørknen. Det onde kan klæde sig ud som det gode” som hendes fastelavnsgudstjeneste.
Efter gudstjenesten var der tøndeslagning udenfor kirken for de større børn og for de mindre børn var der tøndeslagning inde i Sognegården.

I Højstruphave var børn fra institutionen Stien på besøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top