I Glostrup går det godt, men …
debat.jpg
DEBAT. Af Ina Strøjer-Schmidt, Folketingskandidat for SF i Københavns Omegns Storkreds

På velfærdsområdet går det overordnet godt i Glostrup, i hvert fald hvis man tager de økonomiske briller på. Af de 98 kommuner kommer Glostrup Kommune ind på en 8. plads, når det gælder kommuner, der bruger flest penge på de 0-5-årige børn. I kommuner, hvor der bliver brugt få penge på området, kan det have den konsekvens, at en pædagog kan stå med over 20 børn per medarbejder.
På ældreområdet kommer Glostrup ind på 26. plads, når det gælder kommuner, der bruger flest penge på borgere over 65 år. I kommuner, hvor der bliver brugt få penge på området, kan det betyde, at sosu-assistenten kan stå alene med op til 42 ældre på en nattevagt på plejehjemmet.
At ens kommune bruger flere penge på et givet velfærdsområde er dog ikke ensbetydende med, at lige den børnehave, ens barn går i, eller at det plejehjem ens mor bor på, har en god normering, det vil sige har et ordentlig antal medarbejdere til at tage sig af dem.
Jeg mener, at man bør indføre minimumsnormeringer for antal ansatte, for jeg tror desværre, at hvis ikke vi får regler for, hvor få medarbejdere der må være tilstede, at vi aldrig slipper af med daginstitutioner og plejehjem, hvor børn og ældre p.g.a. for lidt personale er overladt til sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top