Rottejagt i Brøndby
COLOURBOX10939869.jpg

close up of rodent tame pet rat eating cake outdoor

Foto: Colourbox
BRØNDBY. Rotterne skal ud af Brøndby. De skal bekæmpes inden for et døgn, hvis de befinder sig indendørs, lyder det i en ny handlingsplan fra kommunen

Brøndby Kommune oplever ligesom resten af hovedstadsområdet et stigende antal rotter. Derfor har kommunen lavet en ny handlingsplan, der skal gøre bekæmpelsen af de ubudne gæster langt mere effektiv.

Den nye handlingsplan betyder, at kommunen skal reagere inden for 24 timer, hvis der konstateres rotter indendørs.

Brøndby Kommune har siden nytår haft et beredskab, som holder øje med anmeldelser om rotter og sender hastesager videre til de folk, der skal bekæmpe de uønskede skadedyr. Det gælder ikke kun i hverdagene.
– Nu skal vi også have beredskab i weekenden, hvor den skadesramte tidligere skulle kontakte et privat firma, hvis de ville have besøg i weekenden. I dag er indendørs rottebekæmpelse i weekenden en del af kommunens tilbud, forklarer Kathleen Kjærulff, der er miljøchef i Brøndby Kommune.

Vælger du at kontakte et privat firma, og de kommer og fjerner rotterne, hænger du dog selv på regningen.

Ifølge Brøndby Kommune arbejder beredskabet på fuldt tryk i både weekender og på helligdage, så fristen på 24 timer bliver overholdt på alle tidspunkter. Du er forpligtet til at melde det til kommunen, hvis du opdager et besøg fra de ubudne gæster.

– Hvis du opdager at der er rotter inde i dit hus, som for eksempel er kommet op fra kloakken under vasken, kan du indtaste din observation via kommunens hjemmeside. Din henvendelse går direkte til rottebekæmperen, som vil kontakte dig og aftale et besøg, siger miljøchefen, og tilføjer, at borgerne i weekenden kan opleve lidt længere svartider.

2 kommentarer om “Rottejagt i Brøndby”

  1. Kimmy Nielsen siger:

    Muahahaha som om Brøndby kommune.
    I kan starte med at give os Aut. Rottebekæmpere lov til at lave sikringsordninger i kommunen dernæst kunne i åbne op for at se på konkrete forslage fra grundejerforeninger der selv ønsker at forebygge men hvor nogle husejere rammes af ikke at have egen skelbrønd som f.eks Horsedammen 2-32 der er 4 som er så uheldige at deres udløb løberdirekte ud på jeres brønde som sidestik og i derfor ikke tillader at der sættes rottespærre, trods at der kan oprettes serviceaftale.

  2. Per siger:

    Det kunne også være en ide at kikke “ vores” renovations arbejdere lidt over skulderen.
    Hver eneste torsdag må flere at os samle affald op på vejen efter at de har tømt vores affalds containere.
    Det er helt sikkert at hvis vi ikke fjerner det, har vi rotter løbende på vejen og jeg tænker i denne tid hvor man påtænker at pålægge borgerne bøder for ikke at affald sortere korrekt, så kunne det være man skulle kikke lidt indad hos renovations firmaet .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top