Sidste aften i Forsamlingshuset
Forsamlingshuset.jpg
Hanne Steenager og Lone Poulsen forberede salatbaren til den sidste aften i Forsamlingshuset. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. I 29 år har frivillige åbnet Vestervangskolen for lokalsamfundet i et Forsamlingshus. Tirsdag gjorde de det for sidste gang

I køkkenet på Vestervangskolen var der rigeligt at se til tirsdag eftermiddag. Roastbeefen skulle skæres, flødekartoflerne skulle forberedes og salaten skulle anrettes.
De frivillige har altid holdt et højt hygiejneniveau og har fået elite-smiley, men hvis der faldt en lille salt tårer i nærheden af maden denne dag, kunne man næppe klandrer dem.
For det her var ikke bare endnu en tirsdag. Det var den sidste.

Lokalt kulturcenter
Det hele startede for 29 år siden, da den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen lancerede planen om skolen som lokalt kulturcenter.
– Planen var at åbne skolerne op mod det omkringliggende samfund, fortæller Lone Poulsen, der har været frivillig lige fra starten.
– Vi var en gruppe, som blandt andet tog til Matthæusgade Skole og Østervangskolen i Roskilde, som havde lavet noget lignende. Så begyndte vi at planlægge og så åbnede vi i oktober 1990, fortæller hun.
Tilbuddet fik navnet Forsamlingshuset på Vestervangskolen.
Idéen var, at skolerne har en masse gode faciliteter, som ikke bliver brugt udenfor skoletiden. Det blev de med initiativet om lokale kulturcentre.
– Vi havde åbent i sløjdlokalet, i håndarbejdslokalet, i formningslokalet, på et tidspunkt havde vi også EDB-lokalet åbnet og her i skolekøkkenet lavede vi mad, fortæller Hanne Stenager.
Der har også været en socialrådgiver til arrangementet hver 14. dag, så borgerne kunne få nogle gode råd, uden at skulle have faste aftaler og en sagsmappe med.
– Lige i starten skulle man holde tungen lige i munden og ikke miste modet, der kom ikke ret mange. Grunden til, at vi kunne fortsætte, var, at vi ikke gav op. Det går nok, tænkte vi, fortæller Lone Paulsen.
Det gjorde det også, folk begyndte at komme og de seneste år har der været mellem 50 og 70 hver tirsdag til aftensmad.

Et andet syn på skolen
En af dem, der er kommet i Forsamlingshuset i næsten hele dets levetid er Lykke Ravn. Hun er kommet i næsten 25 år.
– I starten kom vi hernede med børnene og brugte værkstederne. Vi lavede, det vi nu syntes var hyggeligt. Det var jo ikke så meget man kunne nå på et par timer om ugen, men det var en god måde for børnene at se skolen og lærerne udenfor skoletid, fortæller hun.
De seneste år er det primært hende og hendes mand, der kommer i Forsamlingshuset.
– Det er hyggeligt, man ser folk fra nabolaget. Der er gang i snakken og alle hilser på alle, siger hun.
Hun er ærgerlig over, at Forsamlinghuset stopper.
– Det er lidt vemodigt, at det stopper, men jeg kan godt forstå det. Der er mange af dem i køkkenet, der ikke går så godt længere. Jeg håber, at der kommer nogle unge, der vil tage det op, siger hun.

Lidt vemodigt
Efterhånden faldt tilskuddet fra kommunen, der gav lærerne timer til at holde faglokalerne åbne, så de seneste år har det kun været en café, hvor folk kan komme og hygge sig og få et godt og billigt måltid mad. Det har også betydet, at det er et lidt andet publikum, der kommer.
– Vi grinede lidt forleden dag. I starten stod der barnevogne herude foran. Der kom der mange børnefamilier og brugte værkstederne. Men nu, hvor der kun er caféen tilbage, så er det ældre mennesker, så nu er det rollatorer, der står herude, siger Lone Poulsen.
Hun har været med i alle 29 år.
– Det er faktisk hyggeligt. Vi har et godt sammenhold i gruppen af frivillige. Men også, at folk bliver glade. Når du ser de glade ældre mennesker, så bliver man også selv glad. Så tænker man, at nu har man gjort lidt igen, siger hun.
– Ofte er der nogle, der kommer ud og siger tak for mad og ’hvor smagte det dejligt’, supplerer Hanne Stenager.
Sæsonerne i Forsamlingshuset har altid kørt fra efterårsferien til foråret. Så det har hele tiden været planen, at tirsdag skulle være den sidste gang i den 29. sæson. Men nu har de frivillige besluttet, at der ikke bliver en sæson nummer 30.
– Vi magter det ikke mere. Vi er fem, der går dårligt og har dårlige rygge. Vi er også blevet færre og færre frivillige de seneste år, siger Lone Poulsen.
– Det er lidt vemodigt. Der er mange, der siger, hvorfor tog i ikke lige de 30 år. Men det er fordi, der er mange, der har det skidt. Vi starter trods alt, når klokken er omkring et og inden vi får ryddet helt op er klokken over otte. Det er mange timer at stå op, siger Hanne Stenager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top