Boligorganisationer: Forkert at nedprioritere almene boliger
39971791933_c104313200_o.jpg
Boligorganisationerne i Brøndby mener, der foregår en forkert politisk nedprioritering af almene boliger i Brøndby. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Der er stadig behov for flere almene familieboliger i Brøndby. Det var den klare opfattelse blandt de bolig-tillidsfolk, der deltog i BIB’s repræsentantskabsmøde for nylig

Da repræsentanter for boligorganisationer i Brøndby i slutningen af januar var samlet til repræsentantskabsmøde i deres samarbejdsorganisation BiB, stod én ting klart: Boligorganisationernes tillidsfolk er langt fra enige i den boligpolitik, Brøndby Kommune for nylig har vedtaget, hedder det i en pressemeddelelse fra BiB.
Ifølge pressemeddelelsen er boligfolkene således utilfredse med at boligpolitikken repræsenterer et opgør med de almene boliger. En pointe, der også fremgår af pressemeddelelsen:
– Selvom man ellers generelt må betegne kommunens samlede boligpolitik som et visionært og positivt dokument, så er det en fejl, at der blokeres for flere almene familieboliger, og det i en tid, hvor der er lange ventelister.

Vil ikke eksklusivitet
Deltagerne var også kede af, at Kent Max Magelund (S), borgmester, i et interview med Folkebladet i oktober 2018 blandt andet sagde:
– Vi håber, det bliver så eksklusivt, at det ikke er hvem som helst, der kommer ind.
Det opfatter tillidsfolkene, hedder det i pressemeddelelsen, som et signal om, at kommunen går efter at skabe en rigmands- eller middelstandsghetto.
I stedet mener BIB, hedder det i pressemeddelelsen, at kommunen burde sikre, at almene selskaber bliver en del af udviklingen af Kirkebjerg-området med 300 familieboliger. Boliger, der skal fungere som erstatning for de fem PCB-ramte højhuse Brøndby Strand Parkerne, der skal rives ned.

Mod anvisnings-snyd
I pressemeddelelsen fra BiB slår organisationerne fast, at samarbejdet med Brøndby Kommune går godt og gnidningsløst i hverdagen. Alligevel føler boligorganisationerne, at kommunen presser voldsomt på, for at få større indflydelse på anvisningen af boliger, siger Dorthe Larsen, formand for Tranemosegård.
– Vi vil ikke give kommunen flere boliger, end vi har aftalt. Det er hos os 50 pct. i to afdelinger og ellers er der kun tale om lovens krav på 25 pct.
Desuden skal der være plads til at få nye beboere ind i de almene boliger, slår Dorthe Larsen fast.
– Derudover har vi besluttet, at 25 pct. skal gå til ansøgere, der endnu ikke bor hos os. Det ville jo nærmest være bedrageri, hvis vi i årevis tager opskrivningsgebyrer og bare skubbede dem ud i mørket. Det har også været vigtigt i en tid, hvor vi har skullet genhuse familier fra de PCB-ramte højhuse, hvor vi tydeligt har kunnet mærke manglen på almene familieboliger i Brøndby.
Michael Buch Barnes, formand for Brøndby Boligselskab, mener, at kommunen ikke skal have øget adgang til at anvise almene boliger bortset fra, hvis der er tale om nybyggeri, hvor boligorganisationen og kommunen er enige om, at det er noget, der vil sikre intentionerne med det nye byggeri.

Folkebladet fejlciterede
Folkebladet har spurgt Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby, hvad han siger til kritikken fra BiB.
Ifølge borgmesteren er det vigtigt at slå fast, at samarbejdet mellem Brøndby Kommune og BiB går godt og foregår i godt klima.
Desuden ærgrer det ham, at der skete en fejl i forbindelse med det interview, han gav til Folkebladet i oktober. Der er nemlig tale om et fejlcitat, når han er citeret for at sige, at han håber, at de kommende boliger bliver så eksklusive som muligt:
– Folkebladet strammede nok vinklen lidt rigeligt i det citat, som andre også er faldet over. Der blev nemlig spurgt til, hvad nu hvis det bliv så dyrt, at ingen har råd til at bo i det kommende byggeri i Kirkebjerg. Den sammenhæng er faldet ud af citatet. For det er nemlig ikke hensigten, at det skal blive en rigmandsghetto.
I forbindelse med arbejdet med at lave fleksible anvisningsregler for boligorganisationerne i Brøndby, bibeholdt Brøndby Kommune blot 25 pct. af anvisningsretten i almene boliger.
Alligevel hedder det i pressemeddelelsen fra BiB: ”Vi vil ikke give kommunen flere boliger, end vi har aftalt. Det er hos os 50 pct. i to afdelinger.”
Overfor Folkebladet uddyber BiB dette umiddelbare misforhold således:
”Det er i T13 i Strandparkerne og T12 i Lindeager. Det er fra den gamle særlige aftale, hvor kommunen havde 100 pct. hos eksempelvis Lejerbo, Brøndbyparken, BB osv. Den har vi ikke pillet ved endnu, men vi gav kun det halve dengang, fordi vi krævede genoprettelse af et boliganvisningsudvalg, hvor BiB og LLO havde en plads, som i gamle dage, hvis vi skulle op på 100 pct.”
Til det siger Kent Max Magelund:
– Den nuværende aftale med Tranemosegård går på 25 pct. anvisning til kommunen, og det er også den andel, vi foreslår at gå videre med fremover. Vi har ikke ønske om at udvide den kommunale anvisningsandel, idet det antal boliger, vi får stillet til rådighed på årsbasis, passer fint med vores behov. Det, vi nu drøfter med boligorganisationerne, er fælles kriterier for den såkaldte fleksible udlejning, der foregår via boligselskaberne. Vi har drøftet sagen, både på et fællesmøde og nu individuelt med alle boligselskaberne, og jeg mener, at det er en meget åben proces, hvor vi lytter grundigt til organisationernes holdninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top