Danmarksmestre i sjipning
SPORT. Det blev til et Danmarksmesterskab og en masse andre medaljer, da der forrige weeekend blev afholdt DM i Rope Skipping i Glostrup Hallen

Lørdag d. 6. april blev en spændende og medaljerig dag i en tætpakket Glostrup Hal ved Danmarksmesterskaberne i Rope Skipping 2019.
IF32 Rope Skipping Team var dermed på hjemmebane, og det gav mange medaljer.
I rækken under 11 år præsterede Glostrupperne sublimt og vandt 14 ud af konkurrencens 15 mulige medaljer. Det var Kathinka, Maja N og Milla, der vandt to disciplinmedaljer samt Mathilde J, Sara P, Ida B og Lea der også vandt to disciplinmedaljer og en overall bronzemedalje.
I samme række vandt Liva, Ida B og Mathilde A tre disciplinmedaljer og en overall sølvmedalje.
Guldet og titlen som Danmarksmester 2019 gik velfortjent til holdet bestående af Nanna, Maia H og Lea.
I rækken for de 12-14-årige vandt holdet bestående af Mathilde L, Mona og Sara B en sølvmedalje i disciplinen double dutch speed samt en overall 6. plads.
I 15+ rækken fik holdet bestående af Mie, Caroline, Ida J og Mathilde L en 9. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top