Dissing og Las sang Dylan
dissing.jpg
Dissing, Dissing, Las og Hemmer spillede Bob Dylan i Glostrup Kulturhus. Foto: Holger Pedersen
GLOSTRUP. Der var udvalgte kendte og mindre kendte sange fra Bob Dylans enorme katalog forrige uge i Glostrup Kulturhus

Et par gange har Glostrup Kulturhus lavet aftale med Povl Dissing og hans sønner, men det har ikke kunnet gennemføres, da Povl blev ramt af sygdom. Derfor var det en særlig glæde for foreningen at få besøg af de to sønner, Rasmus og Jonas, der har allieret sig med deres samarbejdspartner i mange år: Las Nissen. Endvidere medvirkede den virtuose Dan Hemmer på keyboard.
Denne dygtige kvartet havde valgt at spille kendte og mindre kendte sange fra nobelpristageren, Bob Dylans, enorme sangskat. Publikum fik en tur med melankoli, optimisme, sarthed og vrede. Der var en stor spændvidde fra Don’t Think Twice It’s Allrigt fra 1962 til den stadig turnerende Bob Dylans seneste numre.
Endnu en stemningsfuld aften i Glostrup Kulturhus. Koncertsæsonen slutter 3. maj med Niels Skousen alene på scenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top