Fjerde DM-finale på fire år mellem Holte og Brøndby
2019-03-23_at_15-49-17_DSC_1289x_crop.jpg

Foto: Robert Hendel

Kvinderne fra Brøndby Volleyball Klub er endnu engang i DM-finalen. Foto: Robert Hendel
SPORT. Brøndbys volleyballkvinder vandt fjerde semifinalekamp, og dermed venter Holte IF i DM-finalen. Det er fjerde år i træk, at danmarksmesteren skal findes mellem de to klubber

Årets DM-finale i Volleyligaen for kvinder bliver en gentagelse af de tre foregående finaler.
Her står Holte IF og Brøndby Volleyball Klub endnu engang over for hinanden i et ægte rivalopgør, der plejer at indeholde både spænding og intensitet.
Mens Holte IF brugte tre kampe på at sikre sig en finaleplads, måtte Brøndbys volleyball-kvinder ud i en fjerde kamp, da holdet på hjemmebane noget overraskende tabte den tredje kamp i semifinaleserien mod Elite Volley Aarhus. I fjerde kamp i
Aarhus fjernede Brøndby-kvinderne dog enhver tvivl om, hvem der skulle i finalen, da hjemmeholdet blev besejret sikkert med 3-0.
Med sejren tog Brøndby Volleyball Klub finalebilletterne med hjem til Vestegnen. Her venter der nogle dramatiske opgør mod Holte IF, der har vundet to af tre indbyrdes opgør i denne sæson, som alle er blevet afgjort i femte sæt.
Årets DM-finaleserie bliver formentligt endnu et spændende opgør mellem de to bedste hold herhjemme.
De to hold lægger ud på fredag d. 12. april klokken 19.00 i Ny Holtehal.
Herefter har Brøndby hjemmebane i Stadionhal 1 torsdag den 18. april kl. 14.00. Det er også denne dag at årets hold offentliggøres.
Tredje opgør foregår i Ny Holtehal den 22. april klokken 15.00. Er der endnu ikke fundet en danmarksmester, er der afsat tid til en fjerde kamp i Brøndby den 25. april, mens en eventuel femte kamp finder sted i Holte den 29. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top