Flere får småjobs
HLA_1229.jpg
De lokale jobcentre har succes med at få flere borgere i småjobs. Men beskæftigelseschef René Mikkelsen (nr. 3 fra venstre) håber, flere virksomheder har lyst til at hjælpe borgere i småjobs. Foto: Heiner Lützen Ank
HELE OMRÅDET. Fokus på at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet igennem småjobs er en lokal succes, og afhænger i stor grad af, at lokale virksomheder har lyst til at være med

Det lyder som en god kombination og det er det også: På den ene side har du travle virksomheder, der har brug for at få løftet mindre arbejdsopgaver, så dagligdagen glider lettere.
Det kan være opvaskemaskinen, som mangler at blive tømt, frokosten, der skal anrettes og udendørsarealerne, der skal ryddes.
På den anden side har du en borger, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men som ikke kan varetage et fuldtidsjob.
En situation, der har givet kommunerne et stigende fokus på at ansætte ledige i småjobs.
Jobcentrene i Brøndby, Vallensbæk og Glostrup laver således et stigende antal match af denne type mellem travle virksomheder og borgere, der kan tage et småjob som supplement til deres kontanthjælp.
– Mange virksomheder har opgaver, som ikke bliver løst, fordi medarbejderne har for travlt i hverdagen. Ved at ansætte en medarbejder, der kan arbejde nogle timer om ugen, kan de fokusere på deres kerneforretning og er samtidig med til at løfte et socialt ansvar. Vi ser et arbejdsmarked vokse frem for småjobs og på årsbasis arbejder vi sammen med næsten 40 procent af vores lokale virksomheder, lyder det fra Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef i Brøndby.
Meldingen om den positive udvikling hos kommunerne i Folkebladets område kommer i forbindelse med en ny rapport fra projektet Flere skal med.
Projektet er søsat af Beskæftigelsesministeriet og har fokus på at hjælpe borgere på kontanthjælp tættere på arbejdsmarkedet igennem en særlig indsats.
Og noget kunne altså tyde på, at det kan mærkes positivt i Folkebladets udgivelsesområde.

Noget at stå op til
Jobbene besættes typisk af jobsøgende, som ikke er i stand til at varetage et job på fuld tid, og som for eksempel oplæres i jobbet gennem en virksomhedspraktik.
En af de borgere, der har nydt godt af muligheden for job i et mindre antal timer, er Kai på 60 år fra Brøndby.
Efter mange år på kontanthjælp har den tidligere møbelekspedient haft forskellige småjobs som arbejdsmand og pedel. Da han senest stod uden arbejde, tilbød Brøndby Jobcenter ham et job som servicemedarbejder på Alcon i Glostrup.
Her trives Kai med forefaldende arbejde som tømning af containere, græsslåning og at rydde gården. Der er nok at lave og det passer Kai godt, at der er brug for ham.
Hans timetal er steget siden, han startede og i dag arbejder han syv timer fire dage om ugen.
– Det sociale er vigtigt i et arbejde, at jeg kommer ud og møder andre. I starten var jeg så nervøs, at jeg rystede på hænderne. Store forsamlinger er ikke mig, så det var svært med 200 kolleger i kantinen. Men mine kolleger tog sig godt af mig og sad med mig, så efter 14 dage var det helt fint, forklarer Kai, der selv er overrasket over, at han klarer at arbejde så meget.
– Jeg kommer nok aldrig op på at kunne klare et fuldtidsjob, men 25-30 timer passer godt og jeg nyder at have et arbejde at stå op til, lyder det fra Kai.

Få timer gør forskel
Også May-Britt Larsen fra Vallensbæk har haft glæde af at kunne arbejde få timer. Efter at have været pædagogmedhjælper i 22 år, sendte sygdom og en fejloperation i 2008 May-Britt Larsen ud af arbejdsmarkedet.
Hun har haft flere fleksjob og praktikker og har senest haft ansættelse i en distributionsvirksomhed to gange tre timer om ugen.
– Det er det timetal, jeg magter, og selvom det er lidt, så betyder det rigtig meget at have et arbejde, tale med kolleger og føle sig værdsat. Jeg kunne faktisk løfte en opgave, der ellers ikke var blevet løftet i virksomheden, fortæller May-Britt Larsen og understreger, at der er nogle ting der skal være på plads før successen er i hus.
– Det er afgørende, at jobcentret lytter godt efter, hvad du vil og kan, så der kan laves et godt match til den rigtige virksomhed. Og så skal man som ansat i småjobs selv være indstillet på at give noget og være opsøgende og interesseret på arbejdspladsen, siger May-Britt Larsen.

Flere virksomheder
– Vi har en god udvikling på området, men vi vil gerne have, at endnu flere virksomheder får øjnene op for fordelene i at ansætte folk i småjobs. Og det er vigtigt at sige, at ansættelsen ikke indebærer mere administration med for eksempel løn, da det fungerer som andre ordinære medarbejdere. Vi jobcentre støtter undervejs og kan hjælpe med eventuel opkvalificering. Man kan for eksempel starte med et job få timer om ugen i kombination med praktik og ved en fælles indsats kan det udvikles både i timer og indhold, hvis der er interesse for det, forklarer beskæftigelseschef René Mikkelsen, Jobcenter Vallensbæk.
En model, som bliver brugt mere og mere, er den såkaldte kombi-model, hvor en person bliver ansat i nogle timer om ugen til at tage sig af de opgaver, som vedkommende kan løse selvstændigt og uden støtte, og samtidig er i praktik for at blive oplært i andre arbejdsopgaver.
Det kan for eksempel være en medarbejder, der får løn for at sætte varer på plads i en butik og samtidig en i praktik i kundebetjening ved kassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top