Kæmper for overlevelse
håndbold.jpg
Brøndby Håndboldklubs damer skal kæmpe om overlevelse i 2. division. Foto: Jesper Ernst Henriksen
SPORT. Brøndby Håndboldklub skal spille om overlevelse i 2. division på torsdag

Brøndby Håndboldklubs dame senior rykkede inden denne sæson op i 2. division, hvor de op til sæsonstart blev hårdt ramt af skader på flere nøglespillere, hvilket gjorde, at sæsonen så næsten umulig ud for både spillere og trænere, hvilket betød at alle 26 kampe i turneringen er spillet for ren overlevelse.
Brøndbypigerne har derfor også overrasket alt og alle med en meget flot sæson, når man tager det hele i betragtning. Med ni sejre og uafgjort sluttede holdet på en 10. plads som giver adgang til to kvalkampe mod Hvidovre IF om en plads i 2. division.
– Man må betegne kampene mod Hvidovre som lokalopgør, hvor der kommer til at blive gået til stålet, hvor begge mandskaber kommer til at give den alt i de to kvalkampe om pladsen i 2. division, siger Ole Axelsen, holdets træner.
Første kamp blev spillet i går, mandag den 22. april i Hvidovre. Returkampen i Brøndby spilles torsdag den 25. april kl. 19.30 i Schnee­kloth Hallen (klubben arbejder dog på at få den flyttet til Stadionhal 1).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top