Kommuner blev klogere på bekæmpelse af ekstremisme
20190403_143337.jpg
Glostrup og andre kommuner blev klogere på bekæmpelse af ekstremisme. Foto: Lars Jonasson
GLOSTRUP. Glostrup var vært for en temadag, hvor kommuner og politiet blev klogere på bekæmpelse af ekstremisme

Glostrup Kommune og kriminalpræventiv koordinator Lars Jonasson var onsdag d. 3. april vært ved en temadag for vurderingsværktøjer, til brug i radikaliseringssager. På temadagen deltog politi, NCFE (Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme), og nøglemedarbejdere fra kommunerne i Københavns Vestegns Politikreds.
Firmaet Rambøll har udviklet værktøjet, og stod derfor som facilitator på dagen, hvor der var omkring 50 deltagere.
– Radikalisering og ekstremisme bliver ofte forbundet med islamisk terrorisme, men det er vigtigt at understrege, at radikalisering og ekstremisme ikke alene er et religiøst fænomen. Derfor er der også et stærkt fokus på politisk ekstremisme på både den yderste venstre- som højrefløj, samt udfordringer med enkeltsagsaktivister. Det kan handle om dyrevelfærd, sport, eller andet, der driver folk til en adfærd der falder ind under straffeloven, siger Lars Jonasson og fortsætter:
– Det er derfor et vanskeligt felt, der påpeger, at mange mennesker – især unge – ofte har tanker om forandring. Også om store samfundsmæssige omvæltninger. Dette er for så vidt udmærket, så længe det bliver ved tanker, ord og lovlige handlinger. Når nogen vælger at gribe til våben, vold og hærværk, har vi problemet, og i den forbindelse er det vigtigt, at de involverede myndigheder har et fælles sprog og en fælles forståelse af de dimensioner og perspektiver der kan ligge i en bekymring om radikalisering, hvilket dagen til fulde samlede op på, slutter Lars Jonasson.
Hvis du vil vide mere om det kriminalpræventive arbejde, er du velkommen til at skrive til lars.jonasson@glostrup.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top