Kreative kræfter søges
Borgernes-Udstilling.jpg
Borgernes Udstilling viser igen i år Glostrup-borgernes egne værker. Foto: Peter Storm Hansen
GLOSTRUP. Vis de kreative talenter frem på Borgernes Udstilling 2019 - årets mest alsidige udstilling i Glostrup

Borgernes Udstilling er en stolt Glostrup-tradition, hvor lokale kreative talenter præsenterer egne værker. Udstillingen er ucensureret og alle kreative borgere i Glostrup Kommune over 16 år har mulighed for at udstille op til tre værker. Der er ingen begrænsninger og kreativiteten har fuldstændigt frit spil. Disse forudsætninger skaber traditionen tro hvert år en fantastisk alsidig og spændende udstilling. Det er gratis at udstille og biblioteket sørger for ophængning af værker og omtale af udstillingen. Værker til udstillingen skal indleveres i Glostrup Fritidscenter, Fællessal 3, torsdag den 2. maj i tidsrummet kl. 15-17.

Lokal skaberglæde
Med Borgernes Udstilling 2019 fejres den lokale skaberglæde i Glostrup for 31. gang, og igen i år er der lagt op til en alsidig og spændende udstilling. Borgernes Udstilling rummer det hele og har noget for enhver smag, og skaber derfor år efter år begejstring hos både publikum og udstillere.
Udstillingen åbnes med fernisering torsdag den 9. maj kl. 16.30 i Glostrup Fritidscenter. Kultur- og Fritidsudvalgets formand Dan Kornbek Christiansen leverer åbningstalen, Glostrup Musikskoles dygtige elever underholder, der bydes på forfriskninger og derudover bliver der rig lejlighed til at gå på opdagelse blandt spændende og alsidige værker fra de mange lokale udstillere. Der er fri adgang.
Borgernes Udstilling arrangeres af Glostrup Kommunes Kulturudvalg og Glostrup Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top