Kunstnere byder indenfor
Kunstnerruten2019.jpg
11 kunstnere i Vallensbæk byder indenfor i den kommende weekend. Foto: Privat
VALLENSBÆK. Kunstinteresserede kan den kommende weekend tage de gode sko på og gå rundt til åbent hus ved 11 kunstnere i Vallensbæk

Vallensbæk Kunstnerrute åbner igen dørene lørdag den 27. og søndag den 28. april 2019, begge dage fra kl. 11 til 16. Kunstnerruten er ikke en fast rute.
– Folk kan selv planlægge deres rute og besøge de kunstnere, de gerne vil. De kan også dele den over i to og tage kunstnerne i nord den ene dag og syd den anden, siger Annette Grage, der er en af de deltagende kunstnere.
Kunstnerne åbner deres hjem for de besøgende.
– Det plejer at være utroligt hyggeligt, at folk kommer forbi til en kop kaffe eller et glas vin og en snak om kunsten. Om hvad, hvordan og hvilke tanker der måske ligger bag de mange forskellige arbejder og udtryksformer, siger Annette Grage.
Der er i alt 11 kunstnere på ruten, så det er muligt at opleve noget forskelligt.
– Vi er rigtig mange, hvor maleriet og keramikken er det primære, men også det fotografiske udtryk er repræsenteret, siger Annette Grage.
De deltagende kunstnere er Kirsten Hørsman, Tove Balling, Kurt Strini, Alice Døns, Gisela Gylling, Romeo Valentino, Esther Mogensen, Johnny Le Fevre, Jytte Gregersen, Grete Ryberg Høgh og Annette Grage.
Der er mere information på www.vbkg.dk, hvor du kan klikke dig ind på de enkelte kunstneres adresser og arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top