Mattias Tesfaye får plads på liste over dem der vil forme fremtiden
HLA_4729.jpg
Mattias Tesfaye har fået plads på en international liste over personer, der vil forme Europa i de kommende år. Selv mener han, at han i bund og grund blot siger det, Vestegnens borgmestre har sagt i mange år. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen, er blevet optaget på en international liste over betydningsfulde politikere og meningsdannere. Selv mener han, at han blot siger det, der i mange år har været politikken på Vestegnen

Er man politiker, skal man kunne svare hurtigt og klart på et spørgsmål. Det er nødvendigt i en medievirkelighed, der er flygtig og i konstant bevægelse.
Omvendt er vi mange vælgere, der sukker efter, at politikerne tænker sig grundigt om, inden de svarer. Og at de nogle gange faktisk lader være med at svare, efter at de har tænkt sig om.
Mattias Tesfaye, valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen, tilhører gruppen af politikere, der i denne optik gør sig godt i den politiske debat. Endog særdeles godt.
Man må nemlig, hvad end man er politisk enig eller uenig med ham, medgive, at hans gennemslagskraft på sociale medier som Twitter og Facebook er stor og får massiv opmærksomhed, ligesom hans deltagelse i diverse debatter ofte afføder kvikke, skarptskårne holdninger, der er lette at gå om bord i. Eller tage afstand fra.

Som tidligere på VSTGN
Men som Mattias Tesfaye sidder her i kælderen på Folkebladet, med en kop kaffe foran sig og et hul på et par timer inden næste aftale, er tempoet et andet.
Her er ingen hurtige bemærkninger. Kun sekunder, der bliver brugt til at tænke et svar igennem. 1,2,3 … 11.
– Det, udlandet har interesseret sig for, er mange af de forslag, der har været fremlagt af borgmestre på Vestegnen de sidste 20-30 år. For eksempel at de flygtninge, der ankommer til Danmark, bliver fordelt ud i alle landets kommuner. Tidligere blev de placeret i de samme få kommuner. Sådan er det stadig i mange europæiske lande. Det at et socialdemokratisk parti foreslog det tilbage i 90’erne, fik det vedtaget og at det nu fungerer, det skaber opmærksomhed.
I december 2018 blev Mattias Tesfaye optaget på det politiske, amerikanske mediehus Politicos liste over de 28 personer, man forventer vil forme Europa det kommende år.
Forventningen er altså, at personerne kan skabe, ryste og flytte Europa, som det hedder.
Tidligere har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager og flere landes statsministre også været på listen, så det er med andre ord en liste, hvor nogle af de store spillere på den internationale scene befinder sig.

Luner som nyvalgt
Folkebladet har bedt Mattias Tesfaye give sit eget bud på, hvorfor han er kommet med på listen, og hvad det betyder for ham og Socialdemokratiet.
Og årsagen er, ifølge hovedpersonen selv, at han som udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet har formået at formulere en udlændingepolitik, der er solidarisk og bygger på de holdninger, tidligere Vestegnsborgmestre som Kjeld Rasmussen og Per Madsen fremførte for mange år siden.
– Det politiske venstre i Europa er i nogle lande nærmest forsvundet, hvorfor der er enorm opmærksomhed på, hvor i Europa, der findes et socialdemokratisk parti, der har en realistisk chance for at vinde et valg. Der er Danmark et af de få steder, og det politikområde, de (Politico, red.) særligt er interesserede i, er den socialdemokratiske udlændingepolitik. Da jeg er ordfører på området, er det altså mit navn, der dukker op.
Med andre ord hænger Mattias Tesfayes optagelse på listen i væsentlig grad sammen med, at han er ordfører på et højprofileret politikområde, hvorfor det i ligeså høj grad er partiet, som ham personligt, der er med på listen.
Alligevel glæder det ham også på egne vegne, at han er med på listen.
– Jeg har kun siddet i Folketinget siden sidste valg, og da jeg blev valgt, kunne jeg mærke, at der var nogen, der var lidt usikre på, om en ung murer, der stillede op første gang, ville være i stand til at få noget indflydelse. Det synes jeg selv, at jeg har, at jeg har mulighed for at påvirke både Socialdemokratiet og lovgivningen i Danmark. Men det er jo meget rart, at der også er andre, der siger det.

Modet til forandring
Udlændingedebatten fylder meget i den politiske debat, ligesom store dele af venstrefløjen mener, at retorikken og tiltagene på området er blevet for voldsomme.
Noget, vil venstrefløjen i stor stil mene, regeringen og Dansk Folkeparti bærer ansvaret for.
Men samtidig er det en udbredt venstrefløjsholdning, at Socialdemokratiet har bevæget sig så langt væk fra sit udgangspunkt, at det er svært at se forskel på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Derfor har venstrefløjen også svært ved at forstå, at Mattias Tesfaye kan tale om solidaritet og udlændingepolitik i samme sætning. Men for ham hænger de to ting sammen, ja faktisk er en af grundene til, at han er kommet med på listen.
– Når vi i Socialdemokratiet siger, at vi gerne vil have en solidarisk udlændingepolitik, mener vi en udlændingepolitik, der ikke undergraver velfærdsstaten. Det er det, der er vores argument for, at flygtningene skal bo i alle landets kommuner, at børn skal i daginstitutioner og at elever skal på gymnasierne, så vi ikke får etnisk opdelte gymnasier. Hertil kommer, at vi skal have omlagt flygtningepolitikken, så vi får en mere kontrolleret strøm af flygtninge.
Og her tør det danske Socialdemokrati altså noget, man ikke har modet til hos socialdemokratiske partier i andre lande.
– Nogle af vore søsterpartier, for eksempel i Frankrig, nægter at regulere indvandringen og stille krav til integrationen. Det betyder i praksis, at de bliver irrelevante for de mange, der er tilhængere af velfærdsstaten, og derfor kun får cirka syv procent af stemmerne. Politikere og medier i de her lande begynder at kigge rundt til andre lande efter et socialdemokratisk parti, der med argumenter fra sin egen historie og fra velfærdsstatens historie, kan fremlægge en udlændingepolitik, som giver mening.

Forskellige ståsteder
Venstrefløjens kritik af, at det kan være svært at se forskel på Socialdemokratiet og regeringens og Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik, er Mattias Tesfaye som sådan ikke afvisende overfor.
Men det er vigtigt, understreger han, at se tingene i sammenhæng.
– Uffe Elbæk har lavet en optælling, der viser, at regeringen og Socialdemokratiet stemmer sammen 90 procent af gangene. Jeg har selv talt det op på udlændingeområdet, og her gør det sig gældende i 89 procent af tilfældene. Vi stemmer sammen med Dansk Folkeparti 50 procent af gangene og sammen med SF 54 procent af gangene. Men Uffe Elbæk drager den forkerte konklusion, at det bare er forskellige toner af grå, vi kan vælge imellem. For Folketinget fungerer på den måde, at vi mødes, forhandler og laver et kompromis. Men det betyder ikke, at vi er enige. Det betyder bare, at vi er kommet videre fra de uenigheder, der var ved forhandlingsbordet. Så fordi vi stemmer sammen 90 procent af gangene, er vi ikke enige om 90 procent af det hele.

I trekanten
Om kort tid skal der være folketingsvalg i Danmark. Det fører måske, måske ikke, til et regeringsskifte. Men uanset hvad mener Mattias Tesfaye ikke, det fører til et fundamentalt skifte:
– Udlændingepolitik i Danmark laves i grove træk ind i trekanten mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Vi er mest enige med Dansk Folkeparti, når det for eksempel handler om udenlandsk arbejdskraft, der er vi uenige med regeringen. Omvendt er vi enige med regeringen i, at vi skal overholde konventionerne. I det er vi uenige med Dansk Folkeparti. Men fordi Socialdemokratiet og Venstre er enige, får vi en integration og vi overholder konventionerne. Så er der også nogle punkter, hvor regeringen og Dansk Folkeparti er enige, hvor det er os, der kommer i mindretal. Det kan godt være, tyngdepunktet flytter sig lidt ved valget, ligesom man skal huske på, at de andre partier bestemt ikke er ligegyldige, men grundlæggende vil denne trekant nok bestå også efter valget.

Mere praktik, tak
Broccoli, håndtryk, bederum på uddannelsesinstitutioner og svinekød i institutionerne.
Det virker ofte som, at diskussionerne på udlændingeområdet enten handler om symboler eller angår en meget lille gruppe mennesker.
Alligevel får diskussionerne som regel enorm mediebevågenhed. Selvom Mattias Tesfaye ofte befinder sig i centrum af diskussionerne, er han ikke glad for det.
– Hvis du spørger mig, er der for meget symbolpolitik. Men det er politikernes egen skyld. Der er nogle politiske partier, der har en interesse i de symbolpolitiske diskussioner. Socialdemokratiet har ikke en interesse i det. Jeg prøver så vidt muligt at holde mig lidt ude af de der diskussioner. Vi bør koncentrere os om den lovgivning, der betyder noget for mange mennesker.
Faktisk håber Mattias Tesfaye, der kan ske en drejning mod det mere saglige, og her spiller det lokalpolitiske en vigtig rolle.
– Det er vigtigt, at man ikke starter med en krig, men starter med at spørge, hvad problemet er, om der er mulige løsninger og hvordan kan vi skabe de bredest mulige forlig om at løse problemerne. På Christiansborg har jeg oplevet, at der er en sammenhæng mellem folk, der har en kommunalpolitisk baggrund eller fagforeningsbaggrund og viljen til at løse problemerne. Den mentalitet håber jeg, vi kan få mere ind på Christiansborg.

Selv et billede på rejsen
Socialdemokratiet har bevæget sig på udlændingeområdet. Nogle vil mene i en ubehagelige retning.
Andre, som for eksempel Mattias Tesfay, vil mene, at partiet har bevæget sig til tilbage til udgangspunktet til en solidarisk udlændingepolitik med inspiration fra Vestegnen.
En bevægelse han selv, billedligt, ligger krop og holdninger til.
– Min person er måske et meget godt billede på den bevægelse, der er sket i Socialdemokratiet. Både min baggrund og mine holdninger. Jeg er selv en del af rejsen. Det er måske også det, der gør det lidt troværdigt. Jeg er en af dem, der har ment, at Kjeld (Rasmussen, red.), Vibeke (Storm, red.) og Per (Madsen, red.) i gamle dage var frygtelige at høre på. Så da Per Madsen sagde til mig, at jeg skulle stille op, kunne jeg ikke helt forstå det, men han havde hørt, at jeg havde flyttet mig. Han tænkte, at Socialdemokratiet har brug for en person, der er et billede på den bevægelse, der har været. Så ringen er på en eller anden måde sluttet, når jeg sidder her og siger, at nogle af de her borgmestre og deres praktiske tilgang til, hvordan tingene skulle løses, er blevet grundlaget for Socialdemokratiets bud på, hvordan de her ting skal løses i dag.

Politico eller The Politico er en anerkendt amerikansk medievirksomhed, der har fokus på politik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top