Sæsonens sidste udstilling kan de heldige tage med hjem
GLOSTRUP. Lørdag er der for sidste gang i denne sæson lun lørdag i Fritidscenteret

Lørdag er der lun lørdag i Glostrup Fritidscenter. April måned byder som sædvanlig på en særlig udstilling. Det er nemlig ikke bare en eller to forskellige kunstnere, men en hel række forskellige kunstnere, med kendte navne som Per Arnoldi blandt kunstnerne.
Udstillingen består af i alt 71 forskellige kunstværker af forskellig art. Nogle af dem er tryk, der er signeret af kunstneren selv, mens 24 af dem er unika, altså kunst, der kun er produceret en af. Det er for eksempel malerier og keramik.
Det særlige ved årets sidste udstilling er, at alle kunstværker er indkøbt af Glostrup Kunstforening og foreningens medlemmer kan være heldige at få et kunstværk med hjem. Når udstillingen er slut den 24. april, bliver der nemlig til foreningens generalforsamling trukket lod om de 71 stykker kunst.
Den åbne fernisering starter klokken 14. Klokken 14 synger Glostrup Musikskole og klokken 15 spiller Jensens Jazz Serenades.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top