Arbejdernes Landsbank fylder 100
GLOSTRUP. Den 3. juni fra 10 til 16 fejrer Arbejdernes Landsbank 100 års jubilæum blandt andet i filialen i Glostrup, hvor kunder og alle andre interesserede er velkomne til at kigge forbi til et glas bobler og snacks i filialen på Banegårdsvej 9

Mandag i næste uge kan Arbejdernes Landsbank fejre sit 100-års jubilæum.
– Vi har set frem til dagen længe og glæder os meget til at fejre fødselsdagen sammen med vores kunder og andre, der kunne have lyst til at lægge vejen forbi.
Alle er velkomne, siger Anette Meier, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank.
Der er sket en del, siden Arbejdernes Landsbank åbnede for 100 år siden. Dengang i 1919 blev banken etableret med det særlige mål for øje at gøre fagbevægelsens medlemmer uafhængige af de kapitalistiske banker – især i en konfliktsituation. I dag er Arbejdernes Landsbank ikke længere kun en bank for ”arbejdere”, men en bank for alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top