Mere politi og konsekvens
debat.jpg
DEBAT. Af Claus Bøgh Svenningsen (NB), Folketingskandidat

Røverier og voldelige overfald er næsten blevet hverdag for danskerne på vestegnen og i resten af landet. Det er en udvikling, der er forårsaget af politikerne på Christiansborg. De har svigtet danskerne. Senest er en kun 14-årig dreng blev overfaldet af fem mellemøstlige overfaldsmænd på Søndre Ringvej i Vallensbæk. Gruppen forsøgte at frarøve den 14-årige mobiltelefon og penge. Da det mislykkedes, slog og sparkede de den 14-årige. Den forurettede slap væk i en bus 300S, hvor chaufføren hjalp ham ind i bussen. Det er fuldstændig uacceptabel adfærd. Denne islamiske voldskultur hører ikke hjemme i Danmark.
De danske grænser har stået pivåbne, kriminelle udlændinge har fået lov til at blive og fortsætte med at begå kriminalitet i Danmark. I 2017 var 43,5 procent af alle indsatte i landets fængsler og arresthuse enten indvandrere, efterkommere eller udlændinge uden tilknytning til Danmark. Altså næsten halvdelen. Det er en stigning på 40 procent siden 2005. I de københavnske fængsler er det kun 28,7 procent af de indsatte, der har dansk oprindelse. Politireformen fra 2006 var en kæmpe fejl, som har betydet en centralisering af politiet og nedlæggelse af lokale politistationer. I Nye Borgerlige ønsker vi de lokale politistationer genoprettet og betjente, der kender de lokale lus på gangen.
Politiet skal afbureaukratiseres, så vores betjente får mere tid til efterforskningsarbejde. I dag bruger vores dygtige politimænd og -kvinder mere tid bag skrivebordet end i patruljevognen. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det er en udvikling, der skal vendes. Der er behov for hurtigere domfældelser og strengere straffe. Danske kriminelle skal bag lås og slå, og kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent ved første dom og afsone i et lejet fængsel i udlandet.
Til folketingsvalget har du muligheden for at bytte de siddende politikere ud. Stemmer du, som du plejer, får du mere af det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top