Socialdemokratiet skader de frie skoler
debat.jpg
DEBAT. Af Nikolaj Vester (LA), Folketingskandidat

Hvis du har dit barn i privat- eller friskole – eller hvis du i det hele taget mener, at valgfrihed er vigtigt – må jeg på det kraftigste advare imod at stemme Socialdemokratiet til magten.
I dag går 14% af skoleeleverne i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk Kommuner i et alternativ til Folkeskolen. Det kan være fordi man ønsker mere fokus på religion, kunstnerisk eller idræt. Det skal der være friheden til.
Socialdemokratiet har som mål at reducere denne procentsats med ti procentpoint. Næsten hver tredje elev skal ikke længere have lov til at vælge en privat- eller friskole. Og måden at realisere dette på hedder koblingsprocenten.
I praksis er det de penge som forældrene kan tage med over fra den kommunale skole til det alternative tilbud. Liberal Alliance har kæmpet for det frie skolevalg, og i dag er koblingsprocenten derfor 76 imod de 71 den var i 2015.
Men den vil tilbage til 2015 – med store økonomiske og personlige problemer for den enkelte.
Konkret i vores kommuner er der to privat- og friskoler som Socialdemokratiet vil fratage 1,4 mio. kr. i tilskud. En del elever går også på skoler udenfor kommunegrænsen. Resultatet vil være, at de familier som er mindst bemidlet, ikke længere vil have råd til det frie skolevalg. At fri- og privatskolerne – som løfter elevernes faglighed bedre end folkeskolerne – bliver slået flere år tilbage. Det vil jeg ikke være med til. Liberal Alliance står vagt om det frie skolevalg – det har vi bevist siden 2015, og det vil vi kæmpe for efter den 5. juni uanset udfaldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top