Stor politiaktion
Politiaktion.jpg
Politiet var massivt tilstede i Vallensbæk onsdag formiddag. Foto: presse-fotos.dk
VALLENSBÆK. Midt- og Vestsjællands Politi var den 8. maj i blandt andet Vallensbæk i en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion efter et røveri

Fra klokken 11 onsdag eftermiddag var der stort politiopbud Ishøj, Vallensbæk, på Frederiksberg, Nørrebro og København K. Årsagen til det store politiopbud var, at tre personer fra det kriminelle miljø skulle anholdes og flere adresser skulle ransages.
De mistænkes for at have forbindelse til et røveri begået den 8. april 2019 i Greve.
Det drejer sig om en 33-årig mand fra Frederiksberg, en 27-årig mand fra Frederiksberg og en 25-årig mand fra Ishøj. Aktionen er forløbet stille og roligt, og de anholdte er nu i politiets varetægt. Sagen efterforskes fortsat af Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top