Vidner søges: 14-årig dreng overfaldet
VALLENSBÆK. Politiet leder efter vidner til et overfald mod en 14-årig dreng i april ved Vallensbæk Station

Tirsdag den 23. april kl. cirka 19.05 blev en 14-årig dreng overfaldet af fem andre jævnaldrende drenge ved busstoppestedet på Søndre Ringvej under jernbanebroen i Vallensbæk. Gruppen af drenge forsøgte at frarøve den 14-årige mobiltelefon og penge. Da det mislykkedes, slog og sparkede de den 14-årige. Den forurettede slap væk i en bus 300S, hvor chaufføren hjalp ham ind i bussen.
Der er kun et sparsomt signalement af gerningsmændene:
A: Dreng, dansk af udseende, cirka 155 cm, iført cap, bæltetaske, sort trøje og sko af mærket Nike Air Max.
B: Dreng, cirka 14 år, 180 cm, mellemøstlig af udseende.
Der er intet signalement af de tre øvrige gerningsmænd. Inden overfaldet var gerningsmændene kommet gående til stedet fra området omkring Vejlegårdsparken. Har du informationer i sagen eller kender til gerningsmændene, så kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på tlf. 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top