Døgnrapporten
døgnrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 24 og 25

Indbrud i lejlighed
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Ved Kirkebjerg i Brøndby sket søndag den 16. juni mellem klokken 11.30 og klokken 18.30. En dør var opbrudt, og en bærbar computer var stjålet.


På narko i stjålet bil
BRØNDBY.
Fredag den 14. juni kl. 23.58 stoppede en politipatrulje en 29-årig mandlig bilist på Ulsøparken i Brøndby Strand. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han blev desuden sigtet for brugstyveri af den bil, han førte samt kørsel i frakendelsestiden. Han erkendte kørsel i frakendelsestiden, men nægtede brugstyveri og narkokørsel.


Indbrud i villa
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem fredag den 14. juni klokken 16.00 og lørdag den 15. juni klokken 11.30 på Brandsbjergvej i Glostrup. Et vindue var opbrudt, og diverse elektronik var stjålet.


Borger stoppede spiritusbillist
GLOSTRUP.
Fredag den 14. juni kørte en politipatrulje til en anmeldelse om mulig spiritus –eller narkokørsel på Stadionvej i Glostrup. En vaks borger havde set en bilist køre meget usikkert og slingrende, hvorfor borgeren fulgte efter bilisten og tilbageholdte ham til politiet kom. Patruljen skønnede bilisten – en 38-årig mand – for narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.


Lastbil påkørte cyklist
GLOSTRUP.
En politipatrulje kørte mandag den 17. juni kl. 07.44 til en anmeldelse om et færdselsuheld på Fabriksparken i Glostrup. En 32-årig mandlig lastbilchauffør skulle ligeud på en vej, hvor en 27-årig kvindelig cyklist kom kørende fra en sidevej. Cyklisten nåede ikke at krydse vejen før lastbilchaufføren påkørte hende på baghjulet, hvorfor hun faldt af cyklen. Cyklisten slap med skader på låret og blev kørt på hospitalet. Den 32-årige lastbilchauffør blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, som han erkendte i øjeblikket.


Indbrud i villa
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Hybenvej i Brøndby sket mellem lørdag den 8. juni kl. 14.00 og mandag den 17. juni kl. 16.00. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker, mobiltelefoner samt en dyne og pude var stjålet.


Tyveri fra personbil
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Opel Vectra Wagon personbil sket mellem mandag den 17. juni kl. 23.00 og tirsdag den 18. juni kl. 07.00 på Aperosestien i Glostrup. En rude var knust, og en taske med tøj og høretelefoner var stjålet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top