Fra sidste til 2. pladsen
gokart.jpg
Igen lykkedes det BGK at tage alle tre podiepladser. Foto: Tanja Saugmann
SPORT. Dansk Super Karts 2. afdeling blev kørt i Vojens den 25. og 26. maj og det blev endnu en fantastisk weekend for BGK’erne, med masser af pokaler

Børnenes Gokart Klub (BGK) fra Brøndby har igen fået masser af medaljer med hjem fra et stævne. I Cadett Mini om lørdagen tog Oliver Fodor Rasmussen en flot 1. plads, mens Romeo Haagh tog 2. pladsen og Viktor Snebjørn Poulsen fuldendte et komplet BGK-podie med en 3. plads. August Snebjørn Poulsen kom ind på 7. pladsen og Mika Rünitz tog 9. pladsen. I Cadett Junior kom Anton Saugmann Güllich ind på en 2. plads i lørdagens finale, efter at have været startet allerbagerst i feltet. Tobias Bille Clausen kørte en 3. plads hjem, mens Christian Dannemand Jørgensen desværre udgik.
Om søndagen tog Anton igen 2. pladsen, Tobias 3. pladsen og Christian kørte en flot 4. plads hjem i silende regnvejr.
I OK Junior kom Marcus Skjellerup på podiet om lørdagen med en 3. plads, mens Emil Tanggaard tog 7. pladsen.
Om søndagen kom Marcus ind på en 6. plads, mens Emil desværre blev påkørt og måtte ”nøjes” med en 13. plads.
BGKs OK-specialist Noah Degnbol Racing brillerede med en 1. plads lørdag og en 2. plads søndag.
I KZ2 kunne Gustav Søderberg Krog notere sig for en 4. plads, mens Emil Daniel Holm Lassen fik en 7. plads i lørdagens finale. Om søndagen gik det bedre for dem begge. Gustav fik en fin 3. plads og Emil en fin 5. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top