Guldet kom i sidste minut
st-2-foto-1.jpg
Efter et sandt drama vandt drengene fra U15-2 guldet. Foto: Christina M. Eriksen
SPORT. Drengene på Brøndby IF’s U15-2 hold vandt guld i sidste minut af sidste kamp i forårsturneringen

Efter en fantastisk velspillet forårsturnering i Øst 2, stod turneringens sidste kamp onsdag den 19. juni. Kampen blev spillet på hjemmebane mod FA2000. Kampens resultat skulle afgøre, hvorvidt drengene kunne løfte guldpokalen eller måtte se sig placeret på en 3. plads.
Men igen gav drengene alt hvad de havde i sig, og leverede en kamp, som i den grad blev en sand gyser af dimensioner.
Holdet havde stor opbakning fra de mange fremmødte, som gjorde alt hvad de kunne for at heppe holdet frem til en velfortjent sejr.
Fokuserede og koncentrerede spillede de 1. halvleg som bød på utallige chancer for mål, og hvor de havde stort set alt spillet. Det til trods, gik spillerne til pause med 0-0.
2. halvleg bød igen på mange uforløste chancer, og udviklede sig til en sand gyser, som var hård for både trænerteamet og tilskuerne, og særdeleshed for drengene. Men i overtidens første minut, kom den længe ventede forløsning, idet holdet scorede sejrsmålet.
Guldpokalen var nu en realitet og jublen ville ingen ende tage, hverken på banen, på trænerbænken og udenfor banen.
Grundet det ekstrem tætte opgør i toppen, var den DBU ansvarlige begyndt at køre mod Holbæk, og måtte derfor vende bilen og køre retur til Brøndby IF med pokalen.
Drengene og trænerteamet blev hyldet som fortjent med champagne og flot tale fra DBU. En fuldstændig vanvittig afslutning på en fantastisk forårsturnering, som i den grad fortjente at lande hos U15-2.

Trænere:
Flemming Knudsen
Ibrahim Afif Mohamed
Ulrik Eriksen
Karina Knudsen

Spillere:
Aksel Røntved
Alex Hirsch
Bashar Zidan Mageed
Bekim Kamberi
Christian Eriksen
Emilio Nicolas Herrera
Filip Tot
Jason Salazar
Jonas Herrild Nielsen
Lucas Jensen
Lukas Blazek Poulsen
Malte Lykke Rasmussen
Marcus Thomsen
Nikolaj Vucic
Oscar Leonhard Knudsen
Samuel Reitov

2 kommentarer om “Guldet kom i sidste minut”

  1. Irene Nielsen siger:

    Vedr.: Guldet kom i sidste minut:

    Høflig forespørgsel: Er navnet på målscoreren ukendt

    1. Jesper Ernst Henriksen siger:

      Det er det for os her på Folkebladet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top