Historisk sæson for TeamGym
teamgym.jpg
Der blev lavet masser af god gymnastik i IF32 TeamGym denne sæson. Foto: Cecilie
SPORT. Sæsonen 18/19 har været en historisk sæson for Glostrup TeamGym. Ikke nok med 2 Regionsmesterskaber og 2 flotte Forbundsmedaljer, har vi denne sæson sat sværheds- og udførselsrekorder

For første gang i fem år har Glostrup TeamGym været repræsenteret i microrækken, som er for de yngste gymnaster på maksimalt ti år. Her overraskede alle hold. Microdrenge tog guldmedaljen og derved regionsmesterskabet i Aspirant­rækken Øst.
Flotte resultater blev det også til i aspirantrækken og talentrækken for de to nye micropigehold, hvor micropigetalent overraskende kan kalde sig 6. bedste i Danmark.
Alle 24 micropiger og microdrenge var til deres første konkurrence nogensinde.
Juniordrengene havde i år store forventninger til sæsonen, hvor specielt rytmeserien var sat i fokus. Efter to suveræne runder og en rytmekarakter markant højere end modstandernes, sikrede juniordrengene sig gulmedaljen og derved Regionsmesterskabet i Talent­rækken Øst.
Ikke nok med mesterskabet i Østdanmark, var juniordrengene også de bedste i Vestdanmark.

Pigerne var også gode
For mini- og juniorpiger har sæsonen budt på flere klubrekorder.
Minipige 2 gjorde igen i år rigtig flot figur og kæmpede det bedste de havde lært mod nogle dygtige modstandere. Minipige 1 og juniorpigerne kvalificerede sig igen i år til mesterrækken, hvilket var målsætningen for sæsonen.
Der er blevet knoklet med både spring­niveauet og rytmeserierne i år, hvilket har givet to helt nye holdomgange for minipige 1 og juniorpigerne, som også i år slog udførselsrekord i rytmeserien.
Begge hold tager velfortjent en Forbunds sølvmedalje i 8. division i mesterrækken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top