Klogt VS samarbejde
debat.jpg
DEBAT.

Både Glostrup og Danmark har brug for et bredt samarbejde hen over midten. I al for lang tid har der været for meget indflydelse til yderfløjene i dansk politik, og derfor er det rigtig godt at Borgmester John Engelhardt sammen med Socialdemokraterne i Glostrup går foran i denne ændring.
De løsninger som borgerne i Glostrup efterspørger – ikke mindst på skoleområdet – skabes der bedst ro om ved, at der etableres brede samarbejder/løsninger. Venstre og Socialdemokratiet kan sammen fastsætte de store linjer i budgettet, som sikrer den velfærd, der er råd til.
Samarbejdspolitik kontra blokpolitik vil også kræve noget af dig som borger. Ingen kan i samarbejdets navn forlange sin egen politik gennemført uden hensyn til andre. Der skal altså tages hensyn til både den ene og den anden side. Det er faktisk også det, vi har brug for i landspolitikken. Vi er nødt til at samarbejde hen over midten for at kunne tage Danmark videre.
Tak til Glostrups kommunalbestyrelse for at vise vejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top