Mange nye medlemmer
tennis.jpg
Alle disse børn er nye medlemmer af Glostrup Tennisklub. Foto: Frederik Hausner Petersen
SPORT. Glostrup Tennisklub har haft stor succes med at hverve nye unge medlemmer. De er gået fra nul til over 30

Glostrup Tennisklub afholdt mandag den 10. juni arrangement for den nyetablerede juniorafdeling. Første arrangement lød på pizzatennis for alle de nye juniorer samt deres forældre og søskende. Det viste sig at blive en kæmpe succes, idet hele 67 deltagere meldte sig til arrangementet. Der blev i løbet af dagen lavet fælles opvarmning efterfulgt af selvspil på alle banerne, hvor børnene kunne udfordre deres forældre eller søskende til en duel. Aftenen sluttede af med at spise pizzaer i lange baner – hele 42 stk blev det til.
Glostrup Tennisklub er gået fra nul juniormedlemmer til over 30 på godt tre uger.
– Der er stadig enkelte ledige pladser på onsdagsholdene, så kontakt mig på fhp@tennis.dk for at høre nærmere om prøvetimer, siger klubbens ungdomstræner Frederik Hausner Petersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top