Tid&Sted

Prøv at spille krolf
VALLENSBÆK.
Tirsdag den 11. juni står repræsentanter fra DGI klar med kyndig vejledning og en lille forfriskning klokken 14 til åbent hus-arrangement for krolf ved idrætscentret i Vallensbæk.
Krolf er en krydsning af kroket og golf. Overordnet går krolf ud på, at du skal få en kroketlignende kugle i hul med færrest mulige slag. Du skal benytte en kølle, der minder om en kroketkølle, og der spilles typisk på underlag af græs.
For borgere med interesse for at dyrke krolf, er der opstart af hold fredag den 14. juni kl. 11.30-13 og mandag den 17. juni kl. 9.30-12. Kontakt Irene Galsgaard, tlf. 27 28 24 29.

Rundvisninger i Kirkebjerg
BRØNDBY.
Vidste du, at Brøndby en gang havde et chokoladetårn, eller at kontinentets største duplikatorfabrik lå på Park Allé?
I Kirkebjerg Industrikvarter finder du en guldgrube af interessante industrihistorier, som Forstadsmuseets guider dig igennem torsdag den 13. juni klokken 17 og igen søndag den 16. juni klokken 14.
Fyraftensrundvisningerne er gratis og varer omkring halvanden time, og der er plads til 30 personer på hver rundvisning. Tilmelding er påkrævet og sker via
Forstadsmuseet på telefon 3649 0030 eller via email på forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk
Mødestedet er på den store græsplæne på hjørnet af Park Allé og Kirkebjerg Parkvej, hvor rundvisningerne også slutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top