Fordomme skal bekæmpes
debat.jpg
DEBAT.

Stor ros til Folkebladet for at tage hul på en udbredt fordom i artiklen den 16. juli. Det kræver alligevel mod i dagens Danmark at skrive noget positivt om de fremmede, som er kommet til landet. Der er såmænd nok af negative fortællinger. Haashir Bin Saeed fra Pilehaveskolen i Vallensbæk fortjener selvfølgelig stor ros for sit karaktergennemsnit på 11,8. Han er mønsterbryder og med til at nedbryde fordommen om flid og læring blandt vores nye borgere.

Børn og forældre blandt flygtninge og indvandrere drømmer om et godt og selvforsørgende liv. Flere og flere erkender, at indgangen til det i Danmark er en god uddannelse.

Det har mørkemændene endnu ikke set komme og taler derfor stadig ned om de nye nationaliteter, som kæmper med uddannelsen for at få et bedre liv, end der hvor de kom fra.

Vælgerne gav også en stor del af de mest snævertsynede og nu tidligere folktingsmedlemmer en begmand ved folketingsvalget den 5. juni. Vælgerne sammensatte et folketing, hvor man ser mulighederne og ikke begrænsningerne for alle borgere i dette land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top