Kædeskift i lokalt erhvervsnetværk
Præsidentskiftefotobeskåret.jpg
Præsidentnålen i Brøndbyernes Rotary Klub er på vej til at skifte ejer. Foto: Erik Winckelmann
BRØNDBY. I Brøndbyernes Rotary Klub er der kommet ny præsident, der blandt andet vil have flere kvinder med i netværket

Tandhjulet i Brøndbyernes Rotary Klub har fået ny kæde.

Her har VVS-mester Niels-Jørgen Kristensen overladt præsidenthvervet til seniorkommunikationskonsulent Preben Topholm, som dermed er ny mand i spidsen for det 56 år gamle erhvervsnetværk.

Ved kædeoverrækkelsen gav Preben Topholm udtryk for, at et af målene er at få flere kvinder ind i Brøndbyernes Rotary Klub, ligesom firmamedlemsskaber skal være en attraktiv del af klubben.

Rotarys tandhjul symboliserer, at alting drejer rundt – og at ved hvert nyt rotary-år, som begynder i juli, kommer nye personer til på de fleste funktioner i erhvervsnetværket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top