Cirkus Baldoni er flyvende
footjugling3.jpg
Cirkus Baldoni er i Glostrup og Vallensbæk i weekenden. Foto: Cirkus Baldoni
GLOSTRUP OG VALLENSBÆK. Cirkus Baldoni er klar til sæson nummer 17, hvor de traditionen tro gæster Glostrup og Vallensbæk

Fredag den 9. august klokken 17.00 gæster Cirkus Baldoni Glostrup, teltet rejses ved Glostrup hallen på Stadionvej. Lørdag den 10. august klokken 15.00 gæster de Vallensbæk, her rejses teltet for enden af Vallensbæk Havnevej.

Årets forestilling i Cirkus Baldoni står i flyvningens tegn. Direktøren har en meget stor passion for flyvning og er selv en erfaren pilot. Denne passion ønsker han at dele med publikum. Cirkus Baldoni har derfor valgt at kalde årets forestilling for ’Højt at flyve..’ Men bestemt ikke dybt at falde.

I årets forestilling tager luftkaptajn Baldoni publikum med på en flyvende rundrejse til fjerne destinationer og nære egne. Det er en tur forbi illusionisten fra Danmark, linedansere fra Japan, jonglører fra Tjekkiet, kniv og lassokaster fra Texas, riverdancere fra Irland og en masse andet.

Vind en tur i cirkus
I forbindelse med Cirkus Baldonis besøg i Brøndby og Vallensbæk, udskriver Folkebladet og Cirkus Baldoni i fællesskab en konkurrence. Alt hvad du skal gøre, er at svare på følgende:
 
Hvad hedder den store fodboldturnering, som blev afholdt i Brøndby i sidste uge?
 
Svaret sender du til konkurrence@folkebladet.dk sammen med dit navn og adresse samt et ønske om, hvilken forestilling, du gerne vil med til.
 
Vi skal have dit svar senest torsdag den 8. august klokken 12.
 
Konkurrencen er kun for personer, der bor i Folkebladets område, og der må kun fremsendes et svar per husstand.
 
Blandt de rigtige svar trækker vi til hver forestilling lod om 1. præmie fire billetter til 1. plads, (værdi kr. 230 pr. billet) samt et billede med vinderen og løven Leonardo og herudover otte gange to billetter til 2. plads (værdi 200 pr. billet.)
Vinderne får direkte svar.
 
Folkebladet giver navne og adresse på de heldige vindere videre til Cirkus Baldoni, herefter bliver alle svar slettet.
 
Skulle forestillingen mod forventning blive aflyst eller udskudt gives der ingen erstatning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top