Helte trodsede regnvejr
legehelte.jpg
Børnene trodsede regnen og løb for en god sag. Foto: Jesper Ernst Henriksen
BRØNDBY. Søndag var der legehelteløb omkring Brøndby Stadion. De seje børn trodsede den silende regn for at støtte en god sag

Søndag eftermiddag silede regnen ned over Brøndby Stadion. Inde i Familie Loungen var en stor gruppe børn og nogle forældre ved at gøre klar til Legehelteløbet. På grund af regnen foregik opvarmning og udklædning indenfor. Alle børnene havde fået en maske og en kappe, og nogle blev også sminket.
Selve løbet foregik udenfor rundt om den gamle cricketbane. På grund af regnen havde børnene fået lov til et nøjes med en enkelt omgang, men der var flere, der holdt fast og tog to eller tre omgange, som var den oprindelige plan.

Et godt formål
Det kostede 90 kroner at deltage i legehelteløbet, heraf gik de 80 kroner til projektet Legeheltene. Legeheltene er et projekt under Børneulykkesfonden. Lige nu er der ti legehelte ansat i hele landet.
En indlæggelse på et hospital betyder ofte inaktivitet og ensomhed for børnene. Inaktivitet i længere perioder kan have store konsekvenser for indlagte børns fysiske, kognitive og sociale udvikling. Derfor igangsætter Legeheltene bevægelseslege og aktiviteter for at få børnene op af sygesengen og ud af hospitalsstuerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top