Som at få slået et par tænder ud af en mund med et djævelsk smil
2019-05-29_at_19-02-40__DSC8030x.jpg

Foto: Robert Hendel

Martin Bigum fortæller godt 30 tilhørere om sin opvækst i Brøndby Strand. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Det vil være synd at sige, at den kendte kunstner Martin Bigum er fan af det grå betonbyggeri i Brøndby Strand, hvor han voksede op i det tilstødende parcelhuskvarter. Alligevel ærgrer det ham, at fem af de ikoniske højhuse snart forsvinder

De opstod i slutningen af 60’erne. I dag udgør de en unik skyline for Brøndby Strand.

Fra forældrenes parcelhus på Markvej nummer 17 på den anden side af jernbanen, fulgte kunstneren Martin Bigum med fra første parket, da de 12 højhuse skød op sammen med resten af det kæmpemæssige byggeri omkring Strandesplanaden. I maj måned var han forbi et af højhusene for at fortælle om sin barndom i Brøndby Strand som en del af Forstadsmuseets projekt Historier i højhuset i anledning af, at fem af højhusene står foran en nedrivning.

– Nærmest i døgndrift så man de store kraner med lys på køre rundt deroppe, løfte tonstunge elementer og sætte hele den nye skyline på plads, fortæller den autodidakte multikunster, som især er kendt for figuren ART.

Han kan huske, at hans mor fortalte ham, at det ville blive til skyskrabere som i New York. Det fik ham til at tænke på McCloud, en cowboy der red gennem New York.

– Det var som et krokodillegab af tænder, der begyndte at rejse sig i horisonten, erindrer Martin Bigum, der snart kom til at opleve området tættere på. Hans mor skulle på arbejdsmarkedet, og derfor skulle han gå i børnehave i det nyopførte boligområde.

Fra hjemmet på Markvej kunne Martin Bigum se højhusene skyde op. Foto: Robert Hendel

Vildt voksent fejlskud
Martin Bigum husker tydeligt, da de kørte hen ad parcelhusvejen på vej mod børnehaven.

Han sad i barnesædet på sin mors cykel. Det var en diset morgen, da de kørte under den nye betonviadukt, der var blevet bygget, fordi de røde S-tog også skulle syd for København.

– Så kom vi op på den anden side af jernbanen til det her nye land, og så kom det her moderskib af beton, som Brøndby Strand Planen jo var, forklarer Martin Bigum om sit første møde med det kæmpemæssige byggeri.

Ifølge kunstneren var det som nogle store, grå og tomme siloer, mens han spekulerede på, hvad der mon var galt med de voksne.

Martin Bigum brød sig tydeligvis ikke om chefarkitekt Svend Høgsbros vision om at bygge en by af rå beton, der skulle fungere som et nøgent lærred, som beboerne så selv kunne farvelægge med gardiner i vinduerne og parasoller og planter på altanerne.

– Jeg var bare i totalt chok. Der var ingen træer, ingen sand i sandkasserne, og jeg sad i sadlen og tænkte: Hvem har spurgt dem, der skal bo her, hvad farver har gjort? Det er ret vildt, at opleve, at man som barn tænker, at man synes, at man er klogere end de voksne, siger han om sit barndomsland, der pludselig blev delt i to af en S-togslinje.

– Det er et vildt voksent fejlskud. Når det så er sagt, er det meget vigtigt for mig at sige, at jeg også kendte en masse søde mennesker herovre, skynder han sig at tilføje.

Viadukten her forbinder parcelhuskvarteret omkring Markvej med Esplanadeparken. Foto: Robert Hendel

Brug Brønden og Arken
I 1978 blev butikscentret i Brøndby Strand bygget, hvor også det lokale bibliotek kom til at ligge i 30 år.

Biblioteket kom Martin Bigum til at bruge flittigt. Dagligt cyklede han ned på sin SCO verdensmestercykel for at udforske bibliotekets mange muligheder. Det var blandt andet her, han sad med store hovedtelefoner på og lyttede til de første plader af U2.

– Det, der var fantastisk ved biblioteket, var, at jeg kunne komme i nærkontakt med det, der foregik inde i København, som var anderledes og som talte så meget til mig, forklarer han.

I 8.-9. klasse forsøge hans lærer på Brøndby Strand Skole at forklare om en særlig dreng fra Hvidovre ved navn Michael Strunge, men der var ikke mange, der lyttede.

– Han ville bare gerne sige til os, at den her fyr, der var små 10 år ældre end os, boede i Hvidovre og havde taget det røde S-tog ind til København. Så var han gået op på en scene og havde åbnet munden. Og ud som en bisværm steg lyden af en ny generation, fortæller Martin Bigum, der tror på, at flere havde satset på noget kreativt i Brøndby Strand Parkerne, hvis betonen efter hans smag havde været mere lidt pænere.

Inde bag betonen oplevede han et væld af individualitet.

– Hvis betonen havde været lidt mere venlig, og hvis der havde været tænkt lidt mere på at røre i gryden i forhold til kulturelle og kunstneriske tilbud både igennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne, kunne man have fostret langt mere, som var spændende for de unge, for børnene – og for de kommende voksne, noterer han.

Samtidigt opfordrer han de unge, der bor i området i dag, til jævnligt at tage en tur på Arken og forbi Kulturhuset Brønden.

Martin Bigum brugte selv en del tid på biblioteket som ung. I dag ligger biblioteket i Kulturhuset Brønden. Foto: Robert Hendel

En del af historien ryger
Martin Bigum fortæller, at da han var lille, læste hans mor Billed-Bladet. I midteropslaget gengav forfatteren og historieformidleren Palle Lauring i hver udgave et billede fra danmarkshistorien.

– Der var så et fra slaget fra Køge Bugt, hvor man så de krigsskibe, der havde kæmpet lige hernede. Og så tænkte jeg bare ”ej, hvor sejt. Vi er en del af en historie”. Sådan har jeg det stadigvæk. Nu ryger der bare fem styk ker ud af historien, og det er højhusene, siger han.

Selv har Martin Bigum det ambivalent med at vende tilbage til et område, han er vokset op i, men som han konstant søgte væk fra.

– Det er ligesom at give et monster en krammer, fordi jeg så, at det helt konkret krævede, at vi næsten dagligt tog toget væk herudefra og ind til København, hvor der skete nogle ting, som bare ikke skete herude, siger han om gensynet med det sted, han voksede op.

For Martin Bigum er det dog en bittersød fornemmelse, at fem af højhusene snart må lade livet.

– Først, da jeg hørte det, tænkte jeg “YES!”, og så tænkte jeg “nej, det er jo faktisk forkert”, for hvad med alle de liv, der har levet gode, lange liv inde i husene?

Da han voksede op kunne han se, at der inde bag den grå beton boede de sødeste børn med en stor fantasi og flinke forældre, som havde en masse at byde på. Sådan har det ifølge Martin Bigum været i alle de årtier, som højhusene har eksisteret.

– Derfor synes jeg også, at det er forkert at rive dem ned. Det er lidt ligesom nogle tænder, der bliver slået ud af en mund, men omvendt har jeg aldrig brudt mig om det grin. Jeg kunne aldrig helt lide det smil. Det var altid et lidt djævelsk smil på horisontlinjen, konstaterer han.

Foto: Robert Hendel

Borgermøde
Nedrivningen af de fem højhuse forventes at gå i gang i 2021. Den 15. august afholder Brøndby Kommune et borgermøde kl. 17 i Kulturhuset Brønden, hvor det bliver muligt at høre mere om nedrivningsprocessen.
 
Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top