Tosprogede børn skal fordeles bedre i daginstitutioner
IMG_0956.jpg
GLOSTRUP. Kommunalbestyrelsen i Glostrup har vedtaget, at tosprogede børn i fremtiden skal fordeles mere ligeligt i kommunens daginstitutioner, så der højest er 25 procent tosprogede i en institution. Det vil betyde, at tosprogede børn kan få sværere ved at få plads i daginstitution

Andelen af tosprogede børn er meget forskellig mellem de forskellige daginstitutioner i Glostrup. Tosprogede børn, er børn, der først kommer i kontakt med det danske sprog, når de kommer i daginstitution eller skole. Det primære sprog i hjemme er altså et andet end dansk. På Ejbyvang og Skovager er det en procent af børnene. I Spirehuset er det 50 procent.
I Spirehuset og Perlen var flere politikere tidligere i år på besøg, og her blev det klart for dem, at der skulle gøres noget.
– Den 21. januar i år var hele Børne- og Skoleudvalget inviteret til dialogmøde med forældrebestyrelserne i Spirehuset og i Perlen. De havde inviteret udvalget, fordi de gerne ville fortælle om de udfordringer, de ser, hvis andelen af tosprogede børn og børn med trivselsudfordringer bliver for store i et dagtilbud, sagde Robert Sørensen (EL), formand for Børne- og Skoleudvalget.
Søren Enemark (S) var også med på besøget.
– Det er ikke kun de børn, der ikke havde dansk som førstesprog, der havde problemer. Det var også de børn, der havde dansk som modersmål, der kom bagud. Derfor er der logik i at røre lidt rundt i suppen, sagde han.

Kommer foran i køen
Børne- og Skoleudvalget har siden arbejdet med forslaget om en mere ligelig fordeling af tosprogede børn. Deres forslag blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen i forrige uge.
Forslaget var et loft på 25 procent tosprogede. Kommer en institution over denne andel, kan der kun bliver optaget børn med dansk som modersmål, dog kan søskende altid blive optaget. Da det kunne give nogle udfordringer for forældrene til de tosprogede børn, der måske ville få svært ved at finde pladser, får de i stedet nogle andre fordele.
Tosprogede børn kan blive flyttet til ventelisten til en anden daginstitution uden at miste anciennitet. Forældrene bliver i indskrivningen bedt om at fortælle, hvilket sprog de taler med deres børn.
Derudover bliver der oprettet nogle såkaldte pluspladser. Pluspladser vil blive oprettet i daginstitutioner med få børn i udsatte positioner. Pluspladserne bliver målrettet børn med særlige sprog- eller trivselsudfordringer, der dermed kommer foran andre børn i køen til disse daginstitutioner. Det er sundhedsplejersken, der skal vurdere, hvilke børn, der kan få en plusplads.
– Ved at vælge et loft på 25 procent, sikres en markant indsats for sprogligt stimulerende læringsmiljøer, samtidig med at der stadig er gode valgmuligheder for forældre til tosprogede børn der søger daginstitutionsplads, sagde Dan Kornbek Christiansen (K).

Mest positive forældre
Disse forslag har været i høring ved forældrebestyrelserne og MED-udvalgene, hvor medarbejdere og ledelse er repræsenteret. Til spørgsmålet om loft på andelen af tosprogede børn var fem forældrebestyrelser for, to imod og to uafklaret. Blandt MED-udvalgene var det syv for, to imod og to uafklarede.
Til spørgsmålet om oprettelse af pluspladser var fire forældrebestyrelser for, to imod og tre uafklarede. Blandt MED-udvalgene var fire for, en imod og seks uafklarede.
– Det vil altid være svært at lave en fordeling, som alle kan bakke op omkring, men jeg tror på, at vi med vedtagelsen af forslaget i dag,vil få en fordeling til gavn for alle børn i vores dagtilbud, sagde Robert Sørensen.
Forslagene blev vedtaget af 17 politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det konservative Folkeparti.

Ønsker også på skolen
Det har undervejs været foreslået, om man kunne lave samme krav i forbindelse med indskrivning i folkeskolen. Det forslog Det Konservative Folkeparti.
– Vi Konservative glæder os over at der er støtte til forslaget om at indføre et loft på 25% på andelen af tosprogede børn i daginstitutionerne, men vi er kede af at dette ikke gælder når vi kommer til optag og fordeling af børn på Glostrup Skole som har svært ved at mestre det danske sprog. Vi konservative ønsker ikke ghetto-børnehaver, en ghetto-folkeskole eller ghetto-boligområder i Glostrup, hvor andelen af børn, unge og voksne der ikke i tilstrækkelig grad kan det danske sprog, er alt for stor. For os konservative er det naturligt, at et loft med en andel af maks 25% børn der har det meget svært med det danske sprog også kommer til at gælde i Glostrup Skole, sagde Dan Kornbek Christiansen.
Det er dog administrationens vurdering, at man ikke på samme måde kan lave regler for fordeling af tosprogede børn i folkeskolen.

Vil ikke køre børn rundt
Bylisten var repræsenteret til kommunabestyrelsesmødet af både Lars Thomsen og Imad Daher, der var med som afløser for Eva Nørgaard Wojtala (V). De to stemte imod forslaget. De mente, at det ville give udfordringer for forældrene, der selv er ansvarlige for at følge deres børn til daginstitution, uanset hvor langt der er.
– Vi er interesseret i at fastholde den nuværende struktur. Hvis det her bliver vedtaget vil op til 25 procent af børnene i Ejby skulle flyttes til Vestervangkvarteret. Der er mange fra Vestervangkvarteret, der skal flyttes rundt i resten af Glostrup. Jeg mener, det er et problem, når man flytter børn rundt. Jeg er bange for, at de mister den lokale tilknytning til deres legekammerater. Det er en øv-situation for børnene, at de skal væk fra de legekammerater, der bor på vejen, sagde Lars Thomsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top