Danbolig klar i hyggelige rammer
2019-08-30_at_16-05-23__DSC5693x.jpg

Foto: Robert Hendel

Varm og hyggelig stemning er i centrum i Danboligs nye lokaler. Foto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Efter et år på udflugt i Vallensbæk er Danbolig tilbage i Glostrup, hvor den nye forretning skal være et varmt og hyggeligt sted at komme

Fredag i forrige uge var der indvielse af Danboligs nye lokaler på Hovedvejen 162 i Glostrup. Med tryllekunstner, vin­smagning, tapas og live musik var der en festlig og hyggelig stemning. Det er også sådan, daglig leder Jasper Kragelund forventer hverdagen bliver for kunder og ansatte.

– Vi vil gerne have, at folk føler sig godt tilpas, når de kommer ind, at det ikke ligner en klinisk ejendomsmægler. Det er et åbent kontor. Det er ikke så presset, som det har været tidligere. Du bliver taget bedre imod, der er en anden varme i sådan et lokale, siger han.

Sådan er de nye lokaler i Glostrup også. Der er taget træ i bløde former med i indretningen, bordene står frit i lokalet og mødelokalet er bygget i glas, så der er dagslys gennem hele forretningen.

I disse år er der store planer om byudvikling, især i Kirkebjerg industriområde, hvor både Glostrup og Brøndby gerne vil have omdannet det gamle industriområde til primært boliger. Derfor er der gjort plads til, at der kan sælges projektboliger fra butikken.

– Vi har allerede et projektsalg med lejlighederne på Kirkebjerg Parkvej. Vi har givet et tilbud på et hav af projekter. Der er byggeplaner masser af steder i Glostrup, Brøndby og Albertslund, så selvfølgelig skal der være plads til det, siger Jasper Kragelund.

I Glostrup kommer han til at være daglig leder for tre ejendomsmæglere og et par andre medarbejdere. Butikken er ejet af Christian Dawes, der også ejer Danbolig i Vallensbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top