Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 35 og 36

Indbrudstyv blev opdaget
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Lyngtoftevej i Brøndby sket fredag den 30. august kl. 16.19. To beboere var hjemme, da de så en mistænkt indbrudstyv i haven. Da beboerne så den mistænkte løb han fra stedet uden at stjæle noget. Den mistænkte indbrudstyv beskrives som mand, mellemøstligt af udseende, 30-35 år, brun hudfarve, sort hår. Han havde sort skæg og var iført en blå kasket, sort trøje med blå striber. Han havde et gult koben på sig.


Indbrud i villa
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket fredag den 30. august mellem kl. 16.00 og kl. 22.40 på Brøndbyvester Strandvej i Brøndby Strand. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker samt en computer var stjålet.


To drenge taget i butikstyveri
GLOSTRUP.
En politipatrulje kørte søndag den 1. september kl. 14.36 til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Sportsvej i Glostrup. Butikkens personale havde tilbageholdt to drenge på 13 og 14 år, idet de havde stjålet en vandmelon. Drengenes forældre blev underrettet, og patruljen afhørte dem i butikstyveri.


Indbrud i villa
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem fredag den 30. august kl. 08.00 og lørdag den 31. august kl. 16.50 på Højvangsvej i Glostrup. Et vindue var knust, og diverse smykker, kontanter samt en bærbar computer var stjålet.


37-årig kørte uden kørekort
GLOSTRUP.
Mandag den 2. september kl. 11.08 standsede en politipatrulje en 37-årig mandlig bilist på Hovedvejen i Glostrup. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte.


Tyveri fra varebil
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Iveco varebil sket mellem mandag den 2. september kl. 20.00 og tirsdag den 3. september kl. 07.00 på Skovsletten i Glostrup. En rude var knust, og diverse el- og håndværktøj var stjålet.


Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sølv Mercedes-Benz personbil sket mellem tirsdag den 3. september kl. 22.00 og onsdag den 4. september kl. 06.30 på Brøndbyøster Torv i Brøndby. En rude var knust, og diverse elektronik samt sidespejlene var stjålet.


To cykler stjålet
VALLENSBÆK.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri af to cykler. Tyveriet var sket torsdag den 5. september mellem kl. 00.00 og kl. 06.30 på Horsbred i Vallensbæk, hvor to cykler var blevet stjålet fra et skur.


Tyveri fra byggeplads
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en byggeplads på Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand sket mellem tirsdag den 3. september kl. 16.30 og onsdag den 4. september kl. 05.30. Der var skaffet sig adgang til et mandskabsskur, hvor diverse el-værktøj var stjålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top