Et svært budget med mange besparelser
2019-10-09_at_19-42-59__DSC9144x.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Der er indgået budgetforlig for Glostrup Kommunes økonomi for de kommende to år. Det har været et svært budget, hvor der har været mere fokus på besparelser end nye, gode ideer, siger forligspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti

Torsdag formiddag blev budgetforliget for Glostrup Kommune for 2020 offentliggjort. Det er et budgetforlig præget af besparelser. Af de 97 punkter i forliget, er langt de fleste reduktionsforslag. Det var en bunden opgave for forligspartierne.

– Som i stort set alle kommuner er Glostrups økonomi presset af stærkt stigende udgifter, der vedrører dels den demografiske udvikling – flere børn og flere plejekrævende ældre – dels en eksplosion i udgifterne til børn og voksne med særlige udfordringer. Selv om vi overordnet i Glostrup bruger alle de penge, som vi må iht. aftalen mellem KL og regeringen, er der derfor behov for en kraftig opbremsning af udgifterne på mange andre områder for at få enderne til at mødes, skriver partierne i indledningen af aftalen.

– Der er ikke plads til mange mærkelig forslag om talende bænke og fest og farver, siger borgmester John Engelhardt (V).

– Budgettet er lavet i en svær tid, det er kniv skarpe prioriteringer, og også nogle prioriteringer, som ikke er sjove. Det er svært at lave budget, når situationen er sådan her. Men man er nødt til at tage ansvar, når det er svært, supplerer Lisa Ward (S).

Nødvendige besparelser

Et kommunalt budget består af nogle driftsudgifter og nogle anlægsudgifter. Det seneste år har politikerne i Glostrup vidst, at det er nødvendigt at finde besparelser på driftsudgifterne.

I foråret blev den første sparerunde på 25 millioner kroner vedtaget. Bliver budgetforliget endeligt vedtaget, vil det give en besparelse på over 12 millioner kroner næste år og over 22 millioner kroner om året fra 2022 og frem. Dermed er det nuværende kendte hul i kommunekassen lukket.

– Vi præsenterer et budget i økonomisk balance og opfylder de opstillede krav i vores økonomiske politik, skriver partierne i aftalen.

Toårigt budget

For første gang i Glostrups historie er der indgået en budgetaftale for mere end et år. Det er nemlig aftalt, at denne budgetaftale gælder de næste to år.
– Det betyder, at de ting, vi har sat i gang og rækkefølgen vi gør det i, der har vi givet hinanden ord på, at det vil vi holde. Vi har lagt sporet til hvordan verden skal se ud, siger John Engelhardt.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke skal ske noget ved næste års budgetforhandlinger. Her kan det stadig være nødvendigt at justere budgettet, for eksempel hvis udligningsreformen rammer Glostrup hårdt.

– Hvert år laves der en aftale mellem regeringen og KL, hvis vi ligger langt væk fra målet i den, så må vi justere ind. De tre partier, der er med nu, de har forpligtet sig til at finde en løsning, siger borgmesteren.

Udvalgte besparelser

Et blik på besparelserne i budgettet viser, at der ikke er store klumper af besparelser men mange mindre besparelser.

– Vi har ikke skåret biblioteket ned til det halve eller lavet andre store, drastiske ændringer, siger John Engelhardt.

Besparelserne er fundet, efter administrationen har lavet et katalog over mulige besparelser.

– Det er i virkeligheden administrationen, som er kommet med et oplæg med en masse poster, hvor der var mulighed for at spare, forklarer borgmesteren.

Her har forligspartierne så valgt de besparelser, som de mener er acceptable.

En del af besparelserne er af mere teknisk karakter.

– Der er en del besparelser, der er fundet der, hvor budgettet ikke har været brugt. Så er der nogle besparelser på anlægsbudgettet, ved at nogle udgifter bliver forskudt, blandt andet fordi letbanen kommer senere end planlagt. Så den røde tråd er, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at undgå at genere nogle mennesker, siger Flemming Ørhem.

Derudover er der indlagt en besparelse kaldet balancepuljen, som giver en besparelse på 6,8 millioner kroner om året ved at alle puljer fremskrives med 0,4 procentpoint mindre, end de ellers skulle have været.

– Det betyder, at vi siger til dem, der leverer toiletpapir og så videre: ’Ved I hvad venner, hvis I skal handle med os, så har vi 0,4 procent mindre at gøre med, så må vi forhandle de priser.’ Det gælder på tværs af hele organisationen. Vi bruger det også sådan, at i det virkelige liv kan man finde 0,4 procent rundt omkring i krogene. Det er jo ikke et stort beløb, siger John Engelhardt.

Det giver også en involvering af medarbejderne.

– Der kommer et bud fra de medarbejdere og ledere, der er på området. Det er vigtigt at man ligger det ud til dem, det giver et medansvar, og selvom det er surt, så betyder det også, at man bliver hørt. Men så er det selvfølgelig vigtigt, at de ikke kommer og forslår noget af det, vi har sagt nej til at spare på, siger Lisa Ward.

Betaling i servicebussen

Blandt de besparelser, der ikke har været sjove for forligspartierne, går betaling i servicebussen igen. De seneste år har det nemlig været gratis at køre med Glostrup Kommunes servicebus, men det kommer til at koste almindelig takst fra nytår.

– Vi er bedrøvede over, at det blev nødvendigt at afskaffe den gratis servicebus. Det er det, der gør mest ondt på os, men hellere det, end at beboerne skal betale mere for at bo på plejecenter. Man kan måske trøste sig med, at især de ældre brugere af bussen har sagt til mig, at de jo har deres buskort i forvejen, siger Flemming Ørhem.

– Vi er glade for, at der er en servicebus, men i en situation, hvor vi skal spare ti millioner kroner, så må man lave nogle ting, som ikke er specielt morsomme, siger John Engelhardt.

Et bilag med ønsker

Selvom der ikke var plads til at få opfyldt ønsker i budgetaftalen, har partierne stadig haft nogle ønsker med til budgetforhandlingerne.

– Ofte, når man laver budget, så kommer politikerne med en masse ønsker, vi vil gerne have det, det og det. Det har vi ikke kunnet i år, der er sat 200.000 kroner af til nogle ladestandere til el-biler, det er alt, hvad vi selv har puttet ind i budgettet. Men vi har et ønske om, at der bliver arbejdet med nogle ting. Det er for eksempel, hvordan vi arbejder bedst muligt i Glostrup med FN’s Verdensmål. Hvordan skaber vi et udbud, der sikrer kædeansvar eller er den måde, vi organiserer vores ældreområde på den rigtige? Det kan koste nogle penge, men det kan også være det modsatte, det ved vi, når vi arbejder med det. Det er en politisk retning, som vi kommer til at arbejde med det næste år, siger Lisa Ward.

Flemming Ørhem har også fået skrevet et par af sine mærkesager ind i bilaget.

– Vi synes, at Hvissingepigen og Ejby-metoritten, der var to lokale begivenheder i 2016, er værd at formidle til befolkningen. Vi ser gerne, at de får en fremtrædende plads i lokalhistorisk hus. FN’s Verdensmål tror jeg vi forholdsvis hurtigt bliver enige om. Mange af dem er jo almindelig sund fornuft og anstændighed. Det er noget, vi er enige om, og som nogle af os har handlet efter i mange år, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top