Jeg græmmes
DEBAT.

Bylistens forslag om at fastholde natsygeplejersker og de efterfølgende svar.
Lisa Ward, der er formand for seniorudvalget bruger mange linjer på at udtrykke, at Bylistens forslag ikke giver mening og alligevel giver det så meget mening, at hun finder det nødvendigt at svare på læserbrevet. Den anke kunne hun nemt havde lagt frem på kommunalbestyrelsesmødet, hvor hun insisterede på ikke at udtale sig.
Det sjoveste argument er, at Bylisten ikke uddyber vores forslag om, hvordan det skal fungere med en natsygeplejeske. Det troede Bylisten sådan set var klart: Det skal forsætte som det gør nu – med en sygeplejerske, der dækker natten til glæde for vores syge borgere.
Lisa tager yderligere fat i ansøgeres lønkrav og mener, at det ville føre til ”eksorbiante lønstigninger”. Vi har ikke adgang til fakta omkring lønkrav, idet sådanne oplysninger naturligvis er fortrolige. Men vi har flere gange hørt om en ukrainer til 100.000 om måneden frembragt af endnu en socialdemokrat, Lars Høimark. Den samme Høimark, der sammenlignede Bylisten forslag med et forslag om medvind på cykelstierne. Fordi Høimark siger den samme usandhed flere gange, bliver den ikke mere korrekt. Hverken Lisa eller Lars aner noget om lønkravet.
Yderligere mener Lisa ikke, at Bylisten har svar på, hvor en sandsynlig lønstigning til en sygeplejerske skulle komme fra. Det virker useriøst, da hun burde have husket Bylistens forslag fremsat 14. august om at reducere kommunens direktion fra tre til to direktører. Gennemførelse af dette forslag ville spare i omegnen af 1,2 million kroner om året, der nok kunne betale en sygeplejerskes lønstigning på muligvis 5.000 kroner om måneden. Man kunne mistænke Lisa for ikke at have givet sig selv tid til at læse Bylistens forslag, fordi det jo netop var Bylistens forslag, som skulle stemmes ned uanset hvor fornuftigt det måtte være.
I burde skamme jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top