Sejr i sæsonpremieren
2019-03-23_at_16-04-36_DSC_1323x_crop_NR.jpg

Foto: Robert Hendel

Brøndby Volleyball Klub fik en sejr i sæsonens første kamp. Foto: Robert Hendel (arkiv)
SPORT. De danske vicemestre fra Brøndby Volleyball Klub kom godt fra start i årets turnering, hvor VK Vestsjælland blev slået med 3-1

Sidste sæsons sølvvindere fra Brøndby Volleyball Klub er klar til vinde danmarksmesterskabet tilbage til Vestegnen.

Torsdag aften lagde holdet ud med en sejr på 3-1 over VK Vestsjælland.

På forhånd var Brøndby storfavorit, men det var ikke mesterligt spil, der prægede holdets præstation.

VK Vestsjælland bragte sig i front med 7-2, og selv om Brøndbys servemodtagning blev godt styret af libero Laura Kjelstrup, godt støttet af Alina Sode og Brøndbys nyerhvervede Amerikaner Jaime Kosiorek, havde Brøndby svært ved at vinde point.

Kun en anden af Brøndbys nye spillere Sofia Bisgaard, som kommer fra Gentofte Volley, havde i denne periode succes i angrebet og levede dermed op til den topscorerværdighed, hun erhvervede sig i sidste sæsons Volleyliga.

På en god servestime af Mette Breuning fik Brøndby kontakt ved stillingen 8-8 og vandt sættet med 25-18.

Brøndby kom langt bedre fra start i andet sæt, der endte 25-22.

I trejde sæt faldt spillet faldt helt fra hinanden for Brøndby. Spillerne stod nærmest i kø for at begå den ene fejl efter den anden
VK Vestjælland kom foran 16-4, før Brøndby i Alina Sodes serv fik rettet en del op på sagerne, da hun servede fra 5-16 til 11-16.

Angrebet dog haltede stadigvæk, og det var udelukkende en række gode Brøndby-blokader, der forhindrede VK Vestjælland i at øge føringen yderligere. Det endte dog med 25-19 til VK Vestsjælland, der dermed fik reduceret til 1-2 i sæt.

Fjerde sæt blev et helt andet. Her beviste Brøndby den forventede niveauforskel. Først havde Mette Breuning en fremragende servestime, der bragte Brøndby i fornt med 6-0, og den blev fulgt i næste rotation, hvor anfører Eva Bang stod for serven frem til 11-1.

Føringen på ti point holdt sættet ud, og dermed løb Brøndby med sejren på 3-1 i sæt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top